Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmand i Erritsø, Anders Kjær, havde 6, 7 grumme heste, og det var af de første, der var der på egnen; men der døde en 3, 4 efter hverandre for ham. flan søgte dyrlæge og søgte hid og søgte did, men lige meget hjalp det. En dag var en mand, som boede aldrig langt, derfra, kommen fra engene og gået gjennem hans stald, for man kunde gå ind ad den ene...
Der boede en stor heksemester her i Vinding lige ovenfor Frederiksgave, han kaldtes Niels Skovfoged. En gang kunde de ikke få smør på Horstedgård og døjede svært med det. I hele to måneder kunde de ikke få smør. Fløden frådede og blev ikke til mere. Folkene prøvede alle mulige råd og lod floden undersøge, de havde dyrlæge ved køerne, men lige meget hjalp...
En moster, a havde i Resen, hun havde en ko, der var syg, og så står deu en tid og bliver helt afmagret, inden hun søger råd for den. Først var der dyrlæge ved den, men det gjorde ingen godt. Så traf det en dag, at en mand i Flynder var i Resen at skjære plage, og hun går da hen til ham og får ham med. Da var koen døden nær. Han så på den og kunde snart...
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
Den sorte smed i Nørre-Tranders kunde stille et par løbske heste. Han gjorde det en gang her oppe ved møllen. Et par mænd var agende med en mand fra Klarup, og så var de også inde i møllegården. Hestene stod imidlertid foran vognen, og så blev de løbske. Manden, der ejede dem, sad jo inde og blev helt elendig, men så sagde smeden, som også sad der inde:...
Jens Damborgs søn Jørgen kunde også kurere. Hau kom en dag her forbi, og så havde jeg en broget ko med nogle slemme faddere på den ene forbov. »Hør, Jørgen, jeg har her den ko ... . kan du ikke kurere den?-: »A vil prøve på det«, siger Jørgen, gik så hen til koen, mumlede og spyttede og skrabte et bitte korn i jorden og gik så igjen. Men Fadderne gik...
Frands Larsen, dei havde været tjeuer for kammerjunker Finecke, og derefter årlig erholdt 50 rdl. og en del bøger, nærmest kunstbøger, kjøbte en lille gård i Rostrup og var til hjælp som doktor, dyrlæge og andet. Han havde eu hingstplag, som stod tøjret på græs i hans mark. En knægt fik lyst til at skjære tøjret over en nat, for at den skulde lube op på...
Begen var nede i Vendsyssel at kurere heste. En gårdmand havde flere, der var syge, og én af dem døde. Så kommer han i tanker om at få bud efter Begen. Han kom og sad der nat og dag med hans kasse den førte han altid med sig men desuagtet døde der et par mere af besætningen. Så er der en dyrlæge, der får nys om det, og da han kommer, viser det sig,...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'øj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene,...
En aften sad en snedker, der kaldtes Henrik Kokborg, og nogle andre i Sønder-mølle og læste i Cyprianus. Så kom Fanden ind, og nu gjaldt det om at give ham noget at bestille, imens de fik bud efter pastor Bøtcher i Sevel. Først hældte Henrik Kokborg en pose fjær ud for vinden, og så skulde han samle dem. Men det var han snart færdig med, og der var endnu...
En aften kom en mand ridende og vilde overåen der ved Koldkur. Folkene rådte ham fra det, da der gik et spøgelse der nede, og mange havde hørt det. Men han sagde, at han skulde og vilde hjem, da hans kone stod for og skulde gjøre barsel. Han red så i Guds navn. Kort efter kom han tilbage, alt hvad hesten kunde strække, og var helt ligbleg. Men de kunde...
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
I Grønhøj dal tæt ved Høgild var en røverkule. Vejen til Viborg gik tæt der forbi, og så spændte de snore over vejen for de vejfarende. Tyskerne i Grønbøj kjørte om løverdagen til Viborg med kartofler, og så traf det sig en dag, at der ikke var andre hjemme end smeden. Da kommer der 12 karle under anførsel af deres fader Jens Langkniv til en gård ved...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
Ovre i Lundbjærg skov i Ørum sogn boede for mange år siden en hel mængde rovere, og de hærgede og plyndrede egnen hele tiden, men det var ikke befolkningen muligt at finde deres tilholdssted. De spændte snore over vejen, der gik fra Randers gjennem skoven ad Øium kirke, og når vejfarende så stødte imod den snor, ringede en klokke nede i deres kule, og de...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Fra dyrlæge Petersens mark til Terman Bloks vesten for vejen strækker sig en lavning, en slags enggård, som kaldes Ris eng. Her skal Danmarks skat for tre år ligge begravet. efter hans jokum lauritsen, vejen. o. chr. boye.
Skatten i Dagbjsrg das . . De kom til en kjedel med to ører, og derpå lå en lille hund. Så trak den ene af sin frakke og lagde den på. Derefter løftede de kjedelen. I det samme kom en kok trækkende med en svensk harve. De holdt godt fast. Den ene kom til at se op, og så siger han: "A se, nu brænder hele Dagbjærg by!" Da sank kjedelen, men de holdt så...
A tjente ved en mand i Høgelund, der hed Eskild Enemark, og vi havde en sort hest, der skulde sælges om fastelavn. Vor nabokone lå meget syg, og en otte dage for hun døde, da var a ude at fodre hestene af en aften og strø dem, og da ser a et liglam; det kom ned fra det ene bæst og gik op til det andet. Så om morgenen, a kommer ind til davre, da fortæller...
