Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Møller i Kolby kunde også se Ligskarer og så' dem tit fra sin Mølle, når de kom fra Hårmark, og hyppig kjendte han nogle af de Folk, der var med i dem. Disse døde da også, inden Året var omme. Svend-Ane. Dyrlæge A. Pedersen, Saniso.
Gamle Birte, der boede i Stenhugger Povl Jørgensens Hus i Kolby, som ligger lige neden for den mod Byen vendende Kirkegårdslåge, kunde se Ligskarer. En Gang hun havde set en sådan, fulgte hun efter op på Kirkebanken, og idet hun lænede sine Arme på Kirkegårdsmuren, vilde hun se, hvad der videre skulde ske. Men en sort Skikkelse foer hen efter hende,...
En Nat Madam Porchsen og hendes Stifmoder lå og ventede på hendes Fader, der ikke var hjemme, hørte de begge, at nogen savede Brædder oppe på Loftet, og inden et År var Moderen død. Det var altså hendes Varsel. Dyrlæge A. Pedersen.
Min Moder lå syg i fem År, inden hun døde. En Morgenstund klagede hun sig over, at hun ikke havde sovet om Natten, og var helt dårlig tilpas. Hun fortalte, at hun den Nat havde set Kvinderne lave hendes Ligtøj i Stand og klæde hende hen. En af dem var Sagsen falden fra, og hun havde set en anden gå hen til en Skuffe og tage et Jærn op, som hun havde...
Min Fader var oprindelig Smed, og da han blev gift med min Moder og fik Gården med hende, så lod han sig indrette en Smedje i Gården. Den Gang brugte de Søm til Ligkister, og de var med brede Hoveder af Hj ærteform eller Rudeform eller som et Kors. Dem lavede han mange af, og han havde en lille Skruestik inde i Stuen, som han sad og filede Hovederne på...
Vi havde en Gravhund hjemme, som vi kaldte Gesvindt, og den Hund kunde man se på, når der vilde komme et Lig, for så sad den på Enden af et Dige og tudede, og den vendte altid Hovedet mod den Kant, som Liget skulde komme fra. Det var jo gjærne i Mørkningen, og det var så uhyggeligt, så vi vilde nok have den af med Livet, men vores gamle vilde ikke af med...
Der var én, der rejste her omkring og skar Plage og var som Dyrlæge. Han var fra Egnen sønden og vesten Skive og hed Per Orlov. Se, han var synsk og var kommen til det på følgende Måde. Hans Moder var ved at koge en Hugormekonge, og Bestemmelsen var, at hans Broder skulde have Fedtet. Men han var noget slikken, kom ud i Kjøkkenet og fik noget af Fedtet...
Jens Pedersen havde en Ko, som skulde få Kalv, men den kunde ikke føde. Jeg blev da hentet, og det viste sig, da den kom til Verden, at den havde Vand i Hovedet. »Det var da en mærkelig Kalv,« siger han, »men den må jo have været ved Havtyren.« »Havtyren!« siger jeg. Ja, Koen havde stået ude på en Strandeng, der kaldtes Øvre-Made, og der var Tyren så...
I gamle Dage stod Dandsebjærg på Brundby Mark i visse Nætter på fire Pæle, og i Ildsluer kunde man se Nisser og andre Underjordiske dandse der under. Om det var før eller imens eller efter at Møllen stod, vides ikke. Efter O. J. Nielsen. Dyrlæge Andreas Pedersen.
da.etk.DSnr_01_0_00559
På Gårdejer Mads Møllers Mark i Vinding vest for Gården og sydvest for Byen er en Høj eller Sandgrav, og den påstod Mads Møllers Fader Peder Møller, at der boede en Bjærgmand i. Han havde flere Gange set ham, sagde han, men en Dyrlæge, der den Gang boede i Vinding, sagde, at det ikke passede for ham, og drillede ham med det. De slog så en Gang et stort...
Min Fader var Dyrlæge og boede i Varde. Så var han en Gang ude i Orten at praktisere, og Folkene vilde have kj ørt ham tilbage, men han vilde helst gå. Der lå et jævnt Lag Sne på Jorden, og det var sent om Aftenen. Da han kommer om for Enden af Isbjærg, hvor netop Vejen går, så kommer der en Snebold susende om ved Hovedet af ham. Han tænker: »Hvad er det...
Til for få År siden lå en stor flad Sten på Toppen af Bækagerhøj på Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som når Tintallerkener og Tinfade slåes sammen. (Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
En dyrlæge Lund kom en aften helt træt til en kro i Holsten og satte så sin hest ind i rejsestalden og gik selv ind for at få noget at spise. Der var en Zigøinertrop der inde, og han lagde mærke til, at én af dem ledte meget ivrig efter noget. Så spurgte Luud om, hvad det var. Han så efter en sort kat, som havde gået der. »Hvad skal den til?« Ja, deres...
Vi havde et øg, der fik fol, men blev vel forfangen og kunde ikke rejse sig efter det. Hun åd og drak godt nok og vænnede sig til at strække benene tilbage, når føllet skulde have patte, men vi skulde jo af og til have det op og skulde da være en halv snes mennesker om det. Til sidst vilde a have det skudt, for det blev ikke bedre, og vi søgte både...
da.etk.DS_07_0_01691
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
En gammel mand, som de sagde kunde hekse, han kom til sin nabo en gang og vilde have tre ærtekjærner. Men manden sagde: »A vil hellere give ham et helt fjerdingkar.« »Dem vil a min sandten ikke have, a vil ikke have uden tre ærtekjærner.« Nå, så fik han dem da. Så nogle dage efter fik naboen en hest, som blev tosset i hovedet, han vilde alle tider ned...
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod...
I Sender-Mølgård i Skalderup, hvor min fader er fra, havde de en 2, 3 øg, der blev syge. Én af dem blev så vag, at den kunde slet ingen ting og hængte i rebe. De søgte dyrlæge, men det hjalp intet. En dag kom min fader ind på et værtshus i Hjørring, hvor hans morbroder også var til stede, og ham sad han så og fortalte om den søllehed. Der sad en gammel...
