Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
25 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: dygtighed
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: “Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen!” Derpå tog han stenen og bar...
da.etk.JAT_02_0_00178
En kone led af en forbigående sindssygdom, og manden søgte til distriktslægen i Tisted, der gav ham så godt et råd, at hun snart kom sig. Per havde imidlertid også henvendt sig til en klog mand, der mente, at hun var forgjort, og da nu doktoren havde taget sig på at helbrede legemet, vilde han besørge sjælens helbredelse. Dette fik doktoren at vide, og...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
da.etk.JAH_03_0_00444
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
Oppe i Frederits-egnen var der jo meget skov, og så skovede de dygtig løs af det og kjørte til Frederits med træ og solgte det. Så var der kommet en fremmed mand til Treide, han var fremmed på egnen og lidt videre i dygtighed end de andre bymænd. I steden for at kjøre med træ gav han sig til at dyrke sin mark. Som han nu en dag går og pløjer, kommer der...
En gang var en af hovbønderne på Skårupgård ved at harve ude på marken, og så ser han justitsraden (Secher) komme. Nu vilde han ret vise hans dygtighed, og han pisker på hestene og løber af sted og manden med, og det gik i flyvende galop. Da så justitsraden kom hen til ham, siger manden nok så fornøjet: "Ja, a skrupper hend", hr. justitsrad!" — "Sa,"...
da.etk.JAH_02_0_00022
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
Pastor Kemp i Jærne stod en Dag og prækede om Bonden, der går og pløjer ude på Marken, og samtidig efterlignede han ham, når han gik og drev på Hestene. »Nø nø nø, I Asener! Så kommer han hjem om Aftenen og går i hans Seng, trækker Dynen op over Ørerne og begynder at læse: Fader vor, du som er i Himmelen, helligt vorde dit Navn . . . (ic/fet Præsten...
da.etk.DSnr_04_0_00506
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
da.etk.DSnr_04_0_00459
På Sønderborg Ladegård stod til for få År siden en stor Lade, som nu er brændt. Dens Bygmester kom som fremmed til Øen og fik Laden til Opførelse til stor Misundelse for de hjemlige Mestere, der søgte at skade ham, hvor de kunde. Det lykkedes dem også at få Ejerne til at tvivle om hans Dygtighed og spørge ham, om han også forstod at bruge Øgse og Sav til...
da.etk.DSnr_03_0_00823
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
da.etk.DSnr_03_0_00808
En Mand i Dommerby var født en Højtidsaften og kunde se alting. Men han var kjed af det og vilde gjærne være skilt ved den Dygtighed. Så var der en Dreng, som gjærne vilde se sådant, og han skulde da følge med Manden op på Kirkegården en Nytårsaften og stå og se ind under hans venstre Armhul og så sige, når han så' noget. Det var nu ved Midnatstid, det...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
da.etk.DS_07_0_00051
Begen var nede i Vendsyssel at kurere heste. En gårdmand havde flere, der var syge, og én af dem døde. Så kommer han i tanker om at få bud efter Begen. Han kom og sad der nat og dag med hans kasse — den førte han altid med sig — men desuagtet døde der et par mere af besætningen. Så er der en dyrlæge, der får nys om det, og da han kommer, viser det sig,...
Min moder fortalte om, at der var en skytte på Høgholt, som hed Knud Skytte, og da han en gang gik til alters og fik vin og brød, holdt han det i hans mund og gik ud og puttede det i bøssen, og så skød han det ind imod alteret. De siger, at det kan sees på muren endnu, det tårer ud af den af vinen. Det gik for sig ved Hellevad kirke. Så havde han altså...
da.etk.DS_06_0_00711
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
da.etk.DS_06_0_00640
Præsten Patberg i Jebjærg, som er meget bekjendt i Salling for sin dygtighed til at mane, skulde en nat hen og mane et spøgelse. Præsten var kjørende, og da han kommer i nærheden af stedet, hvor spøgelset går, siger han til sin kusk, at nu skulde han blive holdende her med vognen og ingen ting bryde sig om, hvad han end hørte og så. Lidt efter at præsten...
Den gang, de gjorde hovning, da var der en forvalter på Buderupholm, der var så slem imod bønderne ved at tage tienden på ageren. Nogle af dem blev da enige om at slå ham ihjel, og det blev også udført oppe ved chansseen imellem Hobro og Ålborg ude i heden. Han gik jo igjen og gik og skreg og skrald ved nattetid. Enten der nu var betaling bøjen ud for...
På Svenskekrigens tid (1658—60) var Jens Foged ladefoged på Volstrnp i Hjerm sogn, og så kom Svenskerne også der og forte et vildt levnet med dobbel og svir. En dag var nogle officerer blevne berusede, og dette benyttede Jens Foged sig af og stjal en stor pose fuld af penge, som fjenderne havde stående. Der var kun en tjenestedreng, som mærkede det, og...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede...
da.etk.DS_04_0_00807
3