Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
St. Hans aften skulde heksene til Bloksbjærg og forhandle, hvad der var sket i det sidste år, og hvad der skulde udføres i det nye år. Da de red på koste og ovnstøj, måtte enhver sørge for at tage det ind den aften. Det var også skik at rise hørren, for at den ikke skulde blive troldreden, ti så blev den ikke større. Man stak nemlig ris eller kjæppe ned...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Jeg husker, at min Fader har fortalt, at den Gang han var Ungkarl, fik han sin ene Hånd skåret i Hakkelsekniven. Det var et stort, dybt Sår, og det vilde ikke læges; hver Gang Bindet løsnedes, så sprang Blodet ud af Såret. Så en Dag gik han om til Gilbækkonen for at klage sin Nød. Som et Vederlag for hendes Råd, havde han med sig et Rugbrød og et...
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
I Bursø sogn (Lolland) var der en skat nedgravet, men ingen vidste, hvor den lå, undtagen Spurvegrete eller Falstringsgrete, som boede på Falster og var en heks. Hende vilde Fiskerlars nøde til at sige sig, hvor skatten lå, men hun sagde det dog ikke før på sit yderste. Så fik han at vide, hvor mange skridt den lå fra Maribo sø, og hvor dybt den var i...
Der var en Mand i Slemminge, der havde en stor So, som skulde ringes, for den var slem til at rode. Han tog og ringede den. men det hjalp ikke nok, og så tog han og skar den i Trynen med en Kniv, så Blodet kom til at løbe. Men han havde nok skåret for dybt, for Blodet ligefrem strålede fra den. Han løb så ind hos hans Nabo og bad ham om at komme ind og...
En gammel Mand, der boede i vort Aftægtshus, fortalte, at der i hans unge Dage boede en Herremand på Raminsgård, som jog en Kone bort fra Gården, fordi det var blevet opdaget, at hun kunde hegse. Hun havde jo haft Tjeneste der, men nu byggede hun sig et Hus i den Skov, vi kalder Lundskoven. Når han så red derud på Jagt, løb der en Hare bag efter ham, og...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
