Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
83 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: drukken
En mand i Højest var ene hjemme, hans folk var nemlig gået i kirke. Da kommer der en nabomand, ind til ham, og han skjænker ham en kaffepuns. “Nej. uha. æ kan ingen puns ha”. — “Jaja. du kan lade den stå”. Det kunde han nu ikke, og lidt efter var punsen drukken. Den var aldig så hastig afe, så skjænkede manden ham én til. Han siger igjen: “Nej, uha, æ...
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte...
da.etk.JAT_06_0_00146
I den engelske krig var her som øverstbefalende over det herværende kjorende artilleri en løjtnant Fensmark, der boede på Bisgård. Han var en meget streng mand, som hyppig pryglede folkene og i det hele behandlede dem slet, og når han havde tildelt dem en korporlig revselse, skulde de endda takke for nådig straf, hvilket jo måtte falde lidt hårdt for en...
da.etk.JAT_05_0_00178
Hvert år i februar havde mæ;en tyregilde. Der var en tyreng, den fulgte med tyren, og den, der havde bytyren, fik altså engen. Da blev fællesjorderne lejet ud til husmændene. De havde hver sit navn: Smørhullet o. s. v. De penge, der kom ind, blev drukne op i brændevin og rom. Det gilde stod hos den gamle oldermand. Næste dag begyndte tiendegildet....
da.etk.JAT_04_0_00072
At gjøre én drukken. Kom hvidlog i punsen. Det er let at få én beruset ved at komme paradistræ i punsen. M. Grøntoft. Til 7. Den daglige kost.
da.etk.JAT_03_0_01729
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
da.etk.JAT_03_0_00950
Når små børn leger med sten, får vi krig og dyrtid. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_00800
To soskende bør ikke holde bryllup samme dag, da den ene af dem i så tilfælde bliver skilt fra sin ægtefælle, inden året er omme. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00690
Det første år nogen kommer sammen i ægteskab, døer der eller frakommer dem noget slags kreatur, som har ister i sig, da imellem samme ægtefolk kommer snart skilsmisse, eller og de får ingen lykke. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00689
Birret Støvs fra Skjæring blev gift op til Vorre. — Hun og hendes mand kom så ringe ud af det, og det var nogle sære nogle, men de var rige. A tjente der i gården, da han var en gammel mand. Han lå og skar græs om natten på hans egen mark, det var nu sådan en vænning. han havde. En nat var der tre karle komne i tanker om at forskrække ham. De trak i...
da.etk.JAT_03_0_00527
Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00416
Otto Enghardt i Sir lagde smør på en skive ost en gang i et selskab. Nogle gjorde sig lystige over det, “Ja, jeg skal sige jer, når jeg kommer steder, hvor osten er god, så spiser jeg den på mit smørrebrod; når jeg kommer steder, hvor osten er nogenlunde, så spiser jeg den bar; men når jeg kommer stedei". hvor osten er dårlig, skal jeg dod og pine have...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: “Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler?” Præsten var nemlig en skomagersøn. Han...
Der var en degn i Ørum, der bed Bøtcher, han var udmærket begavet og en udmærket dygtig lærer, når han vilde passe sin gjerning, men så blev han aldeles fordrukken. En dag han var fuld i kirken, stod han op på den ene stoleryg med det ene ben, og på den anden med det andet og sagde: „Kom nu i jere båse, I forbandede hoveder". For dette blev han strags...
da.etk.JAH_06_0_00699
I Understed var nogle aparte skolemestere. Den ene af dem hed Pandrup, og han var både sjofel og fordrukken. Han var student fra Ålborg skole, og der fortælles, at han som discipel der udmærkede sig ved at kunne stå i skolegården og slå en sten op på hanen på Budolfi kirketårn. Han var gift anden gang og sagde stadig De til denne anden kone. Præsten...
En gammel skipper ovre på Fanø lå for døden. Da lod han præsten kalde til sig, og denne spurgte ham, om han havde noget på sin samvittighed, som han skulde have åbenbaret, inden han døde. “Nej”, sagde skipperen”, jeg har en god samvittighed, ti vel har jeg en gang slået en skibbruden mand ihjel og taget en del af hans gods, men siden har jeg reddet to...
Folkene var også somme tider i stakkelsrejser. Dem. der gik omkring og betlede: når de ikke kunde gå, så skulde folk kjore med dem fra by til by. Der gik én her i byen, som vilde over til Farup at betle. Men han havde bundet benet op for at blive halt. Sà kom der en af sted med ham pà en handslæde, og det var midt om vinteren. Nu vilde han kjore lige til...
da.etk.JAH_05_0_00532
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
da.etk.JAH_05_0_00384
3