Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Gang havde Fastrup Mænd været til Kirke i en af Juledagene. Den Gang var der nu ikke så mange her oppe, som der er nu, der var vel kun en 5, 6, og de fulgtes jo ad hver én. Nu har der vel været en Kro ved Kirken, og så har de været der inde, nok var det, det blev noget silde for dem. Da de så kom ned til Engen og skulde over Vasen, der kaldes æ Stj en...
Min Fader fortalte om en Fisker, der en Dag var ude på Havet. Så hører han en Røst, der siger: »Huu, det tuder i Nør, det ruer i Nør, huu, a fryser om min' Fædder!« Det sagde han sådan flere Gange. Så sagde den ene af Fiskerne: »Da kom hjem til mig, så skal a min sæl nok give dig et Par Hoser.« Om Aftenen kom der også én til Vinduet og bankede på. Han...
Der var en Nisse i en Mølle, og ham havde de sådan et Spektakel med om Efteråret i den Tid deres Køer kalvede. Han vilde altid ligge og brøle i Grævningen, og når Pigerne så kom op og slæbte af med ham, slog han en Skranni op og var igjen Nisse. Så får de en fremmed Pige til November, og Pigen, der blev i Gården, siger til hende: »Vi skal døje noget i...
Lars Peter havde Nisser, og de hjalp ham med at blive formuende. Som Skoledreng var jeg ikke dristig ved at gå forbi hans Sted om Aftenen. Kristian Simonsen, Helnæs.
To Jomfruer i Jerslev Præstegård talte med hinanden om, hvem af dem der var mest dristig, og det skulde da prøves. De havde så indgået Væddemål om, at de turde gå op til Storehøj på Niels Skolens Mark, hvor der var Tro til, at der var Bjærgfolk, og sige: Ellefolk, Ellefolk, kom herud! Johanne Marie Jensdatter, Klæstrup, Jerslev.
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
En heks i Knebel, An Harri Jespers hed hun, gav en gang en ung pige et æble. Pigen var ikke dristig ved at spise heksegaven og lagde det op på en hylde. Nytårsaften, da karlene pà gården spillede kort, som skik og brug er på helligaftenerne, tog pigen æblet frem og fortalte, hvem der havde givet hende det. Deskar alle sammen i det, spise det turde de...
Når man går fra Vester - Hæsinge ad Kistrup, ligger der en høj bakke til venstre og vest for landevejen, der kaldes Kirkebjærg, og om den fortælles, at der i mange tider har brændt lys på den, og der løber en hare, som er så dristig, at den kan løbe omkring ved folk. Marie Bommelund sjovede ved Kirkebjærget tillige med nogle andre unge folk, og hun så...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
I lav Jens Hansen i Bælum lå i tjenesten, måtte de lade ham ligge i sengen, til han selv lystede at stå op, forti mand kunde ikke rykke ham ud af stedet. Når han så kom, kom der et knippe ærtehalm trimlende, og det var Jens Hansen. Så kom officeren hen og hilste på ham: »God morgen, Bælum«, og så var han på hans hest. En dag kom han ridende med hele...
Dersom man vil have penge, skal man gå til Varnæs kirke, og er det for langt, så til en anden. Det skal være ved midnatstid, og den, som da er så dristig, at han tør gå tre gange rundt om kirkegården og sige, at han gjør det i Fandens navn, han vil ganske sikkert møde én. Denne giver ham valget mellem en vekseldrittel og en drejdok. Han siger, at en...
da.etk.DS_06_0_00679
Vise sig overmodig og dristig om aftenen skal være meget slemt, især dersom man gjør dot for fordels skyld. Dersom derfor én bydes penge for at udføre dette eller hint, som man ellers ikke vilde, skal man ikke modtage tilbudet. p. Jensen.
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
Da jeg var en stor knægt og tjente i Allerup en god mil fra Odense, fortalte farfar, vat der noget efter jul et stort gilde, hvor jeg tjente, og tredje dags aften skulde jeg kjøre kogckonen hjem, hvad jeg rigtig nok ikke holdt af, da jeg hellere vilde blive hjemme og more mig i gildesgården; men én skulde jo til det. Samme kogekone boede på Sønder- Nærå...
Det er ikke mere end omtrent 40 år siden, at en vægter om natten så en hvid skikkelse på den gamle kirkegård. Manden var ikke bange af sig, hvorfor han dristig nærmede sig den. Men skikkelsen slog ham så slemt, at han straks måtte lægge sig til sengs og stod ikke op siden, han døde en fjorten dage efter. En anden for nylig afdød vægter, der var ædruelig...
På Tølløse råber gadevægteren aldrig kl. ét. Når man hos forvalteren eller hos afdøde baron Zeuthen selv spurgte om grunden hertil, fik man intet svar, men måtte lade sig nøje med : "Det véd jeg ikke." Vægterens hund, der er afrettet til at vække ham, hver gang klokken slår fuldt slag, gjør aldrig dette klokken et, og når vægteren tilfældigvis er vågen...
Der har i gamle dage været spøgeri i Vejen præstegård. Ovre i nørre ende af det østre hus var et rullekammer, og der stod en seng ovre, men ingen kunde ligge i den om natten. Så var der en småmand, som arbejdede i gården, og han var meget dristig, og ingen ting kunde kyse ham. En aften sad folkene og snakkede om det spøgeri. "A gad nok vide, hvad det...
