Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
Min pige tjente i en gård, hvor sønuen skulde have bojel. Stadsen var færdig, og gjæsterne budne. Da sker det, at brudgommens moder uventet blivei lig. Hvad var nu at gjøre? Det var alt for bekosteligt at anskaffe sørgedragter, og man bliver da enig om at holde den gamles død hemmelig. Liget bringes sæ i seng i bryggerskammeret, og man sagde til alle...
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og...
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
Ved bryllup må man skjelne imellem skikkegilde og frigilde. Dette sidste, nár værten betaler alt. Til skikkegilde sendes en skinke på en 18, 20 pund, 3. 4 pund smør, eD 10 æg, fløde og 2 høns. Søndag efter brylluppet, når de unge folk går i kirke, møder den nærmeste slægt og naboerne i bryllupshuset om eftermiddagen kl. 2, drikker kaffe og beværtes som...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje...
Til pintsegildet gav hver karl en halv skjæppe malt, og en pige og en dreng gav et fjerdingkar. Så fik de jo et par tønder eller så samlet sammen, og det blev brygget. Så var der én udnævnt til at uddele pintsekjærester, og han havde en medhjælper. Fra pintsegildet levnedes altid en tønde øl eller mere. Det var jo godt, og så blev det til gammeltøl, der...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
I den legestue, vi havde før november, blev gååjbassien løft, og i den første legestue næstefter uddeltes så gadelammene af gadebassen og to til, som skulde hjælpe ham. De tre gik ind for sig selv i en stue og aftalte med hinanden, hvordan de skulde uddeles. Gadebassien tog selv forst, og siden kom alle de andre. Deres navne blev skrevne på en seddel, og...
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
Der var en præst, som var sådan noget god af sig og vilde give hans karl en dram hver sondag morgen. Den drikker han jo med velbehag, og så siger han: "No sæjer a tak, fåer, mæn . . .< Det blev nu ikke til mere for det første, men det samme gjentager sig hver søndag morgen, karlen drikker snapsen og siger: "No sæjer a tak, faer, mæn . . ." hvorover...
I Grejs boede en gammel mand, der hed Jesper Brun; han var på hans aftægt hos datter og svigersøn, og de kunde ikke forliges, heller ikke kunde han nok få, hvad han kunde tilkomme. Så vil han til at søge hans ret ind, men nu må han helst selv fortælle om det. "Så går a ned til Vejle til prokurator Hermansen for at tale med ham. Den gang a kommer ind, så...
En mand kommer silde hjem en aften og havde fået en lille tår over tørsten. Så siger han: "Herre Jøsses, Maren, som a er da fortørst, du kommer da til at rejse dig, Maren, og give mig en tår at drikke." Konen svarer: "Du kan drikke af æ stob, den stæer o æ endebænk." Nå så går han jo hen og drikker af den. Men da han tager den fra munden, siger han:...
På bunden af et bæger var afbildet den herre Jesus. Manden drak altid til bunds og gav til grund: "A vil så gjærne se den milde herre J." For at vænne ham -af med denne drikken til bunds, anbragte man i bægeret billedet af Fanden. Endnu drak manden ud, og adspurgt om grunden dertil svarede han: "A vil ikke levne en eneste dråbe til ham, det slemme...
I 1763 blev Stærke-Erik født i en by vesten for Kjøge, der hedder Svambjærg. Som dreng var han ude i en skov, og da blev luften på én gang meget sort, og en rytter kom ridende på en hest. omgiven af en mængde hunde, hvis gloende tunger hængte dem langt ud af halsen. De var spændte sammen i et kobbel, og bag efter rytteren kom en kvinde flagrende, som hed...
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
