Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven? Jo-o. Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh. Han...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Den gamle Petersen på Bøvling (o: Ryssensten) skulde en gang, da Frederik den 6te var her i Jylland og vilde til Bovbjærg, levere forspand til ham. Da han imidlertid var bange for, at hans heste skulde lide uskjel, forlangte han at sidde hos kongens kusk. Han blev imidlertid fornærmet over, at kusken sagde du til ham, og spurgte: Når har vi to drukket...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
Sættes efter 17. Remse om bymændene i Gassurn v. Kanders. Begynder ved byens østre ende og går solret om. Skipperen mæ hans lànng paryk, Jepp han sidder så hårdt i betryk, Mikkel Lassen1) med hans hviid lun, Gravers han sætter hans kiel i gruu, Per Lassen han ud af vindevet så, Jesper Bols han i lorten lå, Hans Madsen han røger sig lidt tobak, Mads...
Hvo drikker mjod Mikkels aften, får ej syge værk det ar. De vulgi.
Nav solen trækker vand eller drikker, sa får vi regn og uvejr. 1>. Jensen.
Når vi slår, drejer vi ud kl. 3, 4 om eftermiddagen. Så bliver vi ved til kl. 12, ligger og hviler til kl. 1 eller to begynder igjen og kommer hjem til kl. 7. 8. Derpå sover vi til om eftermiddagen og skal sæ atter afstod. A'i kommer gjærne syngende og skrålende hjem. Forhen begyndte alle slanterne på én gang med arbejdet, og da var der et forfærdeligt...
da.etk.JAT_01_0_00250
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Når der kun var begået en lille forseelse, blev der skåret en skrip i mærket, men var forseelsen stor, tog oldermanden de fire skodsmænd med sig for at syne skaden. For små forseelser bødede bnnderne en mark, og husmændene otte sk. Bonderne havde deres oldermand ng skodsmand, og husmændene havde deres oldermand og skodsmand. De indkomne penge blev...
Pastor Lund i Levring kunde aldrig huske nogen ting. En dag han gik op ad kirkegulvet, medens degnen Skovborg skrålte af fuld hals, sagde han med sin skjæve mund: Skovborg! jeg har glemt min bog, og så gik han ud igjen og hentede den. En dag, da han var kommen til Sevel, skulde han berette et almisselem, men glemte brødet hjemme. Da han nu opdagede...
Hr. Knud Storm sad ved gilderne i præstekjolen og spillede på hans violin, for det var han god til. Så kunde han sige: Hende, du dandsede med, hun dandsede godt, men du kom pinnede ikke rigtig i trit. Han gik og kom brændevin i ølkrusene, for det var hans lyst at få folk beskjænkede. Så er der en pige, der siger: Hvem mon det er, der går og kommer...
Tre præster fra Osteregnen skulde på valg i Bylderup. Dagen før kom den ene kjørende og nåede en lille dreng, som spurgte dristig: Må æ int åg mæ? Jo, min dreng, hvorfra er du? Æ ær fra Bylderup. I skal jo have præstevalg i morgen; har du ikke hørt tale om, hvem der vil blive valgt?. Næj, æ har ikke, di snakker kun om de to, den jenn fra...
Hr. Peder Tang var præst i Velling, og han lavede følgende vers over naboegnens præster: Den gode præst i Skjern, hr. Jordan, han drikker nok ikke det bare vand. Den gamle præst i Stadil, hr. Storm, han bliver nok lige så gammel som Gorm, og så er der hans kapellan, hr. Bache, han er så forfærdelig til at snakke. Den nye præst i Stavning, hr. Valeur, ham...
Der var en degn i Ørum, der bed Bøtcher, han var udmærket begavet og en udmærket dygtig lærer, når han vilde passe sin gjerning, men så blev han aldeles fordrukken. En dag han var fuld i kirken, stod han op på den ene stoleryg med det ene ben, og på den anden med det andet og sagde: Kom nu i jere båse, I forbandede hoveder". For dette blev han strags...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
