Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Der var en mand i Høstrup, der bed Per Hansen, han var noget slem til at drikke. Han gik også for lidt i kirke, og så skulde han betale 15 skilling til præsten, og Per Hansen blev så dømt til at gå op og betale dem. Da han nu kom, så lod præsten, der hed Ole Hjerrild, ham forstå med, at hvis han gik i kirke, så kunde han blive fri, og han skulde da spare...
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
Peder Johansen er fodt den 15. april 1855 i Svejétrup. Faderen var moller i Svejstrup mølle, og han er derfor selv bleven mollersvend. Faderens plejefader var en meget bekjendt klog mand, der døde 80 år gammel, da Peder blev konfirmeret, og vat allerede da noget svækket, Samme kloge mand var særdeles god til at fortælle, og det or ligefrem umuligt for...
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være? Så fik...
Der var en kone fra Klitlund, der hed Ane Hjortlund, og hun var bleven syg. Så kom der bud efter præsten, om han vilde komme og berette hende. Han kom også og snakkede noget med hende. Det var af de gamle alkovesenge, hun lå i, og hun lå noget inde i sengen. Siden han skulde nu til at give hende vin og brod, så kunde han ikke rigtig nå hende og vilde...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
I krigens tid. da Danskerne var inde ved Bitte-Mikkel i Kysimj, bod han dem gå hen og drikke ved kjeldtrnget. Da så Tyskerne kom, lagde de klaptræer pi ham og trak ham hen til kjelden og sagde: ^Drik nu, sådan bod du Danskerne, men det vil vi ikke lade os nøje med. Peder Lavrids Jakobsen, Horret skov.
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
At fordrive foster. Mollepeg, grøn sæbe, pulveriseret sevenbom, det drikkes med vand, hvori lavrbær er kogt ofte 3 [gange] daglig. P. Hansen.
Gud ske lov min mand er død, å æ er bløwwen enke, nu ka æ drik mi kaffe i ro å sæt min pænng å rente, forst på rente å så på spil, så kan der ta dem hvem Fanden der vil. P. Skovrøj.
Der findes nogle i Norge, som tror, at ingen mand får lykke og rigdom, forend han har dræbt tre karle og derfor givet sine boder til de dræbtes arvinger og kongen. Derefter bliver de rige. J. B. Flytning og forbliven.
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
