Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
I mange tider havde muldhvalpene haft så forfærdelig travlt med at skyde ind i Døve-Sørens stue, men nu havde det fået en forandring, for nu skød de ud ad, og det havde den betydning, at han skulde blive enkemand. Da min kone hører det, siger hun : Det er ikke godt nu for dig, Søren, du er bleven så gammel. A, det har ingen nød, høddu, svarede han,...
Den gang S.-Vosborg blev udskift, var der megen uorden dermed. Mange af dem, der kjøbte engparceller, fik aldrig skjode på dem, *og et stykke af heden på 700 tønder land blev der lagt mellem to og tre tønder hartkorn på. Da ejeren vilde gjærne af med det, forærede han det hele bort til gården Udstrnp i Nissum som faddergave. Manden der blev snart klog...
Der var to søstre af navnet Bruun. Den ene ved navn Kirstine Bruun, var forlovet med en kapellau på Holmsland, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig aldrig. Hendes gravsten ligger på østre side af Velling kirkegård og er lagt af SOren Ammitsbol, som på den kalder hende soster. Hans egen gravsten ligger tæt ved. Den anden jomfru var...
Her i Kjærsgård og hele egnen brugte de til belysning en stor bolle som et fad med varm aske i, og deri var sat et mindre fad med tælle og fedt, som deri kunde holde sig smæltet. Så lagde de i det fad en sivvæge, som de antændte. Nogle fremmede havde en nat efter et bryllup ligget i en af de største gårdes storstue. Om morgenen satte de deres kalvespand...
Der blev en gang trætte o.n arbejdet med at løse enge1) og skyde muldskud ud på marken til Skárupgárd. Nogle havde nemlig sendt drenge til at gjøre arbejdet, og de blev ikke færdige i ordentlig tid. Så vilde ladefogden, der hed Morten, have de andre til at gj<"re arbejdet, men det vilde de ikke, og derover blev klammeri. De vilde gjøre Morten fortræd,...
I Fjerritslev var der en Gård, hvor det var rent galt ude i Hestestalden. Hestene stod om Natten og stampede og slog ud. Når Folkene så gik derind, stod Hestene og var helt hvide af Skum, og de var endda sorte. Mens Folkene var der, stod de rolig, men så snart de gik ud igjen, begyndte Spektaklet forfra. Det blev aldrig opklaret, hvad det var for noget...
En Præst i Vejlø, der hed Mohr, kom kjørende sent hjem en Aften fra et Jagtgilde i sin lukkede Vogn. Lige ud for Kirkegårdslågen standsede Hestene og vilde ikke et Skridt længere, og Kusken piskede forgjæves på dem. Præsten spurgte ham så, hvad der var i Vejen. »Det véd jeg ikke,« siger han, »men Præsten må stå af.« Det gjorde han, og så på én Gang kom...
Der var en Mand, der blev kaldt Peder Ufødt, og det kom af, te han var skåren ud af hans Moders Side, og for det, te han aldrig var bleven født. Derfor kunde han have Magt over alle Gjenfærd og Spøgelser. Han blev tit kaldet hen, hvor det var galt med sådant noget, og så rettede han det.
Det spegede i en Bondegård i Nærheden af Bredstrup ved Fredericia. Særlig var det galt ude i Bryggerset, og Pigen turde aldrig gå derud om Aftenen. Hændte det, at hun skulde derud, hørte hun det buldre og banke på Træ-Ovndøren, som sad for Ovnmundingen, og det kunde tydelig skjønnes at være af en, som fandtes indenfor. Tog man så Døren væk, sad der en...
Der var Spøgeri i et Hus i Skjørring, som er brændt for en 20 År siden. I Huset boede en værkbruden Urmager, Jens Mogensen, og en Skrædder, Kristen Sørensen, hver på sin Side af Gangen eller Forstuen. Urmageren havde sit Værksted i det forreste Værelse i den søndre Ende af Huset, og inden for det havde han sit Sovekammer. Norden for Gangen boede så...
På Herregården Skovsgård i Humble er en Væg, der aldrig kan være muret op; når den sættes op igjen, falder den stadig ned, og derfor har man sat et gammelt Skab for Hullet. Det skal stamme fra, at her er én nedmanet. Humble S., Langelands Sønder H. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
Som Dreng havde jeg på min ene Hånd en hel Masse store grå Vorter. En Dag havde vi en Arbejdsmand Kristen Vejling, og han så dem. »Det er nogle grimme Vorter, du har der,« sagde han, »dem skulde du få sat væk.« Ja, jeg tænkte også på at få dem væk med Skedevand, sagde jeg. Nej, han vidste et bedre Råd. Næste Søndag Formiddag vilde han komme og tage mig...
Oberst Ahrenstorff på Visborggård, der havde stået i Forhold til Mademoisellen, giftede sig senere med en anden, der ikke var stort bedre. Hun var heller ikke god mod Børnene, og der fortælles, at da Obersten døde, og hun teede sig som Eneherre på Gården, vilde hun have sin Stifsøn, den da fuldvogsne Frederik v. Ahrenstorff, bort derfra, ihvorvel han var...
Manden på Hampengård var ikke så gode Venner med Prusten i Snede, og så kommer han i Tanker om at spille ham et Puds. Han sender da Bud til Præsten, om han vil komme ned og tage ham til Alters. Men så får han en gammel So i Sengen og får den dækket til. Præsten kom også, og han træffet ingen Folk, hvorfor han går ind i Sovekammeret og hen til Sengen og...
da.etk.DSnr_03_0_00678
Lærer Pinholt fortalte mig, at han flere Aftener havde set segs lange Lys stå lige nede fra Jorden og helt op på Tækket af den Gård, der ligger lige syd for Vejrmøllen i Husby, og mellem hvert Lys var der en lille Afstand. Skolen ligger jo ikke så langt vesten for, så han kunde let se dem derfra. En Dag døde en gammel Mand i Gården, der hed Lars Nørby,...
Mens min Fader var i Tjenesten, skulde han og hans Kammerat på Vagt, og da så' de Lygtemanden stå og hvøvte noget henne. Så siger den anden: »Dersom han nu vil komme, så skal vi overpisse ham.« Med det samme stod han på en Stette, de skulde over, og den anden blev så syg og brækkede sig sådan, at min Fader måtte bære ham hen på Vagt, og han lovede for,...
Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
En Gang jeg var nede at besøge min Bedstemoder en Aftenstund, var vi gået hen at se til en Nabo der nede. Så blev det et hæftigt Tordenvejr, ilav vi var der, og det regnede så forfærdelig, så Vejgrofterne stod fulde af Vand, da vi gik hjem ad. Det havde holdt lidt op med Regnen, men da det så' ud til, at Tordenen vilde komme tilbage, så vilde Bedstemoder...
Faster fortalte også, at hun havde en Søster, der var gift i Faslrup, og hendes Mand havde en Broder, der tjente der ovre i Fregerslev hos den gamle Per Mikkelsen. Den Karl hans Moder boede i Fastrup, og hver Gang der så kom Bud imellem dem, sagde hun til ham, han skulde passe på ikke at gå i Søen at bade, og det gjentog hun hver Gang de kom sammen. Hun...
