Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Pastor Bøggild i Hersom var så nøjeregnende, at han lob langt for at spytte ind på hans egne agre. Når han gik på vejen langs med kjæret, hvor de havde drevet med høvderne, og der lå en hel del kokaser, bukkede han sig idelig og tog en gjævnfnld og smed ind på hans kjærlod. og sa hen til grøften at vaske sig af, og så tog han atter en gjævn. Søren...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
Pæledrivning. I tiden omkring midten af trediverne dreves sildefiskeriet med 22 fællesbundgarn øst for Nordby-landet. Når karlene om foråret skulde drive bundgarnspæle, hvilket skete med en stor fire mands håndrambuk, udførtes dette arbejde til en taktfast sang, for at de kunde følges ad. Et brudstykke af den såkaldte pælevise er: Og hvorfor skal vi...
Snovlc-Anders fra Nordskov var just ikke af de klogeste, men stærk var han. Han var meget for at arbejde i træ. men duede ikke til det. Således lempede han hjulfel, men hug det meste i brænde. Så bebrejdede folk ham det. Han svarte. at det var bedre, et stykke træ var fordært, som en mand var ulært. På Granlund havde de en tyr, der var bleven gal, og det...
Jens Gleerup til Lundergàrd var en søn af den forrige ejer, Anders Jørgensen Gleerup, f. 1737, d. 1787. Han byggede det nuværende våningshus. Binderne véd at fortælle om ham, hvorledes han levede et meget vildt liv og ofte var mange aftener og nætter i Blokhus for at spille kort hos den der boende kjøbmand (denne kan ikke være nogen anden end Svend...
For 100 år siden, da fællesskabet blev ophævet, havde man i Kragelund en byhyrde, der morgen og aften tudede i hans horn, nemlig når beboerne skulde drive kreaturerne ud og ind. Gjennem bymarken gik forter. Den, der gik oster ud af byen, gik ind til Vands skov, og den blev kreaturerne drevet ud ad om morgenen og kom så ind ad skovens østside, men om...
Det var her nør på i landet i Asdal de havde en gammel rolling, og folkene var bange for ulvene, de skrabte på vinduer og på døre og vilde gå ind til dem, for det havde været så svær vinter, og ulvene var så grådige og vilde have noget i dem, enten mennesker eller dyr. Folkene rådførte sig så med hverandre om det, De havde en stor ståhest (o: hingst),...
Folkene her i byen drev forhen deres svin ud i Sals skov om sommeren, og de blev der, så længe de kunde for vinteren. Der var hjorde ved dem, og sa blev de om natten drevet ind i nogle folde på denher side af skoven (altså vesten for nørreskoven) på ø.-Hassing grund, og der er nogle af dem kjendt endnu. De kaldes svinestifolde og findes i...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
Da la Cour blev kjed af Åbjærg, kom hans broder generalen at besøge ham og fik så lyst at inspicere skolen i gymnastik. Hjælpelæreren kom da op til præsten og bad ham være til stede for om mulig at afværge en storm, da det nok ikke stod videre godt med gymnastikken. Jæger mødte og hilste på generalen, idet han mente, at her vilde han vist føle sig...
Vi havde en tjenestedreng hjemme, der var så slem til at gå og vråde om aftenen med køerne, han fik dem aldrig drevet i hus i ordentlig tid. Så siger min fader: Det skal a nok vænne ham af med, og han svøber da et kalveskind om sig og kryber hen i vejgrøften, hvor drengen skulde komme med køerne. Det var nu sådan noget mørkt. Nå, så kommer han da, og...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Der blev stjålet et stykke lærred fra en kone i en by osten for Nørre- Vissing. Så henvender hun sig til præsten for at få det vist igjen, og i samtalens løb siger hun, at hun troede nok, hun vidste, hvem der havde forøvet tyveriet. Præsten mener jo, det kunde vel nok lade sig gjøre at skaffe lærredet igjen, og får konen til at nævne navnet på den, hun...
Kjeld Langkjær var en svær, kraftig bygget mand, meget grim af udseende og sine 3 alen høj, med en meget fremtrædende næse og et svært underbid. På hans egn var han en særlig fremtrædende mand, havde et stort landbrug, havde anlagt et hammer- og stampeværk samt farveri, som dreves ved vandkraft. Desuden havde han bygget Tornvig molle i Arnborg, Langkjær...
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
