Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Er et kvindfolk forgjort, går hun til heksemesteren, der da fører hende ind i et ganske mørkt værelse og udbreder en himmel over hende, hvorpå de tolv apostle er malede. Dernæst må bun klæde sig splitternøgen af og sætte sig på en indretning, som ligner en garnvinde. Heksemesteren drejer hende nu rundt og læser imedens formularen over hende. Nik. Chr.
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
Hekseri og sådan noget det tror jeg ikke på; det kan godt være, at der er nogen, som kan gjøre ondt, men så går det til ved naturlige midler. Der var en kone ovre vester på landet, som fik skyld for at være en heks, og der gik meget snak om hende. Så var det en dag, to mænd (jeg kan godt nævne deres navne, men De kjender dem ikke alligevel) de var i...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
Torn-Jakob i Hammer bakker havde en datfer, som døde i krampe. Hans kone skyldte nu Jakob Søens kone i Møgelbjærg for at have forhekset barnet og derved være skyld i dets død. Dette sagde hun til flere naboer, og for at overbevise dem om rigtigheden heraf havde hun en salmebog, imellem hvis blade en nøgle med sin kam var indstukket, og som var ombunden...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
Min broder kom en dag drivende med 3 køer og 2 stude, der havde græsset i engen ved Buksager i Krejbjærg. Studeue var meget kåde og spillede på vejeu. Så kom en mand, Anders Hem, imod dem, tog fat på den ene stud og satte, så vidt skjønnedes, sin ene hånd i mulen på den. Studen blev syg og åd eller drak aldrig siden. Den kunde rende efter æde og vand,...
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
En mand på Gudme mark havde en ko, der var så god til at malke; men pludselig tabte den næsten al mælken. Manden gik så hen på Frørup mark til den kloge mand for at få noget til sin ko. Da han kom derhen og kom med ham ind i stuen, gik den kloge mand ind i en anden stue. Lidt efter sagde han: »Du kan jo ikke se over hele din mark.« Herover blev manden...
En gammel mand fortæller, at hans bedstemoder tjente hos en meget klog kone En gang gik konen ud øgsatrde, al pueu skulde kjærne, og hvis hun syntes, at det ikke rigtig vilde blive til noget, skulde hun Idot dreje ganske lidt på en lille pind, som hun viste hende hvor lå. Pigeu havde kuu fået lidt at kjærne af og kjærnede og kjærnede. og det vilde ikke...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
