Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At rense komet med sold har altid'i Vestjylland været kvindernes bestilling. Alle ældre kvinder her i 'egnen kan rense korn. mandfolkene derimod ikke, de forstår ikke at få det til a.t [øbé rundt i soldet, og sa kan snavset heller ikke samle sig i midten af kornet ovenpå. J. Jensen, itof.-iiale. For at se, om kornet lober rundt, plejer et mandfolk ai...
Når man drejer skårgrodsfadef. vil mange gamle folk ikke spise mere.
da.etk.JAT_01_0_00311
Når vi slår, drejer vi ud kl. 3, 4 om eftermiddagen. Så bliver vi ved til kl. 12, ligger og hviler til kl. 1 eller to begynder igjen og kommer hjem til kl. 7. 8. Derpå sover vi til om eftermiddagen og skal sæ atter afstod. A'i kommer gjærne syngende og skrålende hjem. Forhen begyndte alle slanterne på én gang med arbejdet, og da var der et forfærdeligt...
da.etk.JAT_01_0_00250
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver. S. Høgsbro, F. L. Gr.
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Pastor Junge i Vammen var en meget rar og hjælpsom mand. Når en bonde havde fået en rude slået ud, sendte han bud efter præsten, om han vilde komme og sætte ham den ind. Han var tillige en meget dvgtig drejer. E. S. Albech.
Præsten i Arup, Svendstrup, fandt på at stille et skab an foran døren og tog bagklædningen ud af det, og enhver, som så vilde ind til ham, skulde gjennem skabet. Han havde et stort rundt bord, det savede han et rundt hul midt i pladen af, og så kravlede han derind og satte sig i hullet på en rund stol. Når han så drejede sig omkring, kunde han have...
En præst blev forflyttet til et nyt embede, hvor der ingen herregårde var, hvorimod der i det gamle var mange af dem, og med disse herremænd havde pæsten sin døje. Især var der en, som boede i en gård lige ved sognevejen, der gjorde ham mange fortrædeligbeder. Hans karl flyttede med ham, og da de nu kjorte til sogne om søndagen, lagde karlen mærke til,...
Pastor Brøndsted i Ødum havde en skammel på prækestolen, som han lagde knæene på, da han ikke kunde holde ud at stå under prækenen. Han læste al ting inden ad, og da han var nærsynet, så sad hovedet helt nede ved bogen, og man så, når man sad nede i kirken, næsten ikke andet end hans isse. Når han nu havde læst én sætning i papirerne, så drejede han lige...
En pige gik på gaden, og en springfyr gik bag efter og beundrede hendes figur og raske gang. Endelig drejede hun ansigtet om imod ham, og han så, at det var meget stygt. Havde du været så smuk fortil som bagtil, så havde jeg .bedt dig om et kys," udbrød han. Da kan herren jo kysse mig, hvor jeg er smukkest". A. L.
En matros kom en gang ridende på et helmis. Et par herrer, som han mødte, vilde slå sig til riddere på ham og sagde til ham: Hvad koster skuden?" Strags drejede matrosen sig, og idet han løftede halen, sagde han: Vær så god, mine herrer, og stig ned i kahytten, der bor kaptejnen. Lærer K. Kristensen, HesselbaUe.
Knud Træskomand havde været i krigen, men kom uskadt derfra og atter hjem til sin kone. Af glæde derover vilde hun næste sondag gå til kirken og takke Vorherre, for det han var kommen velbeholden hjem til hende. Da hun kommer ind i kirken, var de ved at synge en salme, og så sætter hun sig ned og begynder at stemme sådan op. Knud Træskomand er kommen...
En mands hest havde forvredet sin ene fod, og så vilde han da selv prøve at signe i skjæppe, det kunde jo hjælpe for vred. Nu skulde konen hjælpe ham med det, for den ting skal der altid to til, hun skulde dreje skjæppen om, og han skulde holde foden ned i den. Så er der også det at iagttage, at skjæppen skal drejes avet om, og at det hele skal gå...
Degnen og så en gårdmand vilde en aften op i Vindblæs kirke at fange duer, for loftet var fuldt af dem, og de ansåes ligefrem for at være vilde. De begynder da deres jagt, men bedst som de er i færd med det, lyder der et dumpt brag nede i kirken. De bliver jo angst, for de vidste, at de havde lukket døren, så det kunde ikke være den, der smækkede i. De...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
