Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
286 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: dreje
Anders Kristian Kielsen Sovstrup er født i SonderHovstrup, Tårs, den 15. marts 1828. Han har altid opholdt sig på den egn, undtagen i krigens tid, da han var soldat. I 7 år har han tjent i Ugilt, og har siden været bosiddende i Tårs. Han er meget nævenyttig, er både tømrer, maler, glarmester og drejer. En stor del af sine historier har han lært af sin...
da.etk.JAT_06_0_00902
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: “Hor, æ troer, æ vil et lille...
da.etk.JAT_06_0_00856
Menigheden havde klaget til bispen over pastor Pontoppidan i Asp, og bispen gav personlig mode i Vejrum præstegård for at tage imod de klagende. Imidlertid havde præsten fået nys om, hvad der var i gjære, og han begav sig straks til fods derhen. Da han kom der, var folkene inde hos biskoppen. Præsten trådte ind uden at pikke på, men bispen viste ham...
da.etk.JAT_06_0_00699
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
da.etk.JAT_06_0_00600
Efter skik og brug opbevaredes alterklæderne i degnens klædeskab. Degnen skulde jo sørge for, at de var til stede i kirken, når dér skulde være altergang, men en dag ser han ikke så nøje efter og får fat i konens underskjørt og lagde det med det andet op på alteret. Da han nu kommer så vidt, at han skal trække præsten i klæderne, vil dether skjørt jo...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
da.etk.JAT_06_0_00342
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: “Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
da.etk.JAT_06_0_00272
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
da.etk.JAT_06_0_00201
Der var en mand her i Visby, der hed Snøvle-Jakob, han var på sognet. De lagde en forfærdelig mængde børn til, men de havde engelsk syge allesammen og døde, det ene efter det andet. En tid havde de dog en del levende. Da konen skulde have det syvende eller ottende, bebrejdede en af sognets beboere ham, at de fik så mange børn, og han kunde ikke fbrsørge...
da.etk.JAT_06_0_00033
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
da.etk.JAT_05_0_00478
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
da.etk.JAT_05_0_00475
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Når man harker ål, står man i forenden af en bå eller en eg, der kan drejes rundt, og med en harke i hånden som man fører ud til begge sider. Harken er dannet omtrent som en hølé med et langt skaft. Det nederste tværstykke sidder, hvor lebladet har sin plads, og følger bunden. Op ad skaftet sidder en hel del grene, den ene kortere end den anden, og den...
da.etk.JAT_05_0_00390
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
da.etk.JAT_05_0_00196
I Sydsalling havde de for mange år siden en gammel post, der hed Lavst Horby, han gik fra Bostrup og til Skivo et par gange om ugen. Langs med landevejen, hvor han gik, fik han jævnlig bud med af folkene. Én sagde: “Hør, Lavst, kan du kjøbe os det”, og en anden sagde: “Kan du kjobe os det”. En gang havde han fået vel mange bud samlet sammen, og det gik i...
da.etk.JAT_05_0_00194
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
da.etk.JAT_04_0_00414
En mand og hans karl sad og spiste tyk mælk. Konen havde strøet brød og sukker på, men mest ved karlens side, for ham hovede hun bedst. Så tager manden og snoer fadet om til sig, idet han lige som i forbigående siger: “Det fad har kost mig en daler”. Da tager karlen i fadet og drejer det tilbage igjen, idet han siger: “Så er det også betalt”. Dermed var...
da.etk.JAT_03_0_01812
3