Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
93 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: dragt
Biskop Tage Muller kom på visitats i Ulfborg. Under Dalgårds samtale med børnene fik bispen at se, at hans skjæg var vel langt, han holdt da hånden for munden og hviskede til Dalgård: “De kunde nok have barberet Dem i dag”, Dalgård undskyldte sig det bedste han kunde og sagde: “Jeg barberer mig to gange om ugen, men mit skjæg er så slemt til at gro”....
da.etk.JAH_06_0_00943
I 30erne var Clausen præst i Vorde. Embedet blev ham fradømt ved en provsteret, fordi beboerne klagede til biskoppen over hans drikfældighed og det forargelige samliv, han og hustru førte. Hun skal mange gange have forfulgt ham og truet ham med slag og hug. Hun slog to tænder ud af munden på ham og truede med at gjøre det slemme ved ham. Tre mænd...
da.etk.JAH_06_0_00867
I Forum i Brøndum boede en gammel smed og hans kone, og de havde en søn, der hed Kristen. Om ham sagde hun: „Ja, vor lille Kristen han holder skole ovre på Fanø, han lærer dem det rene Guds ord". Han hørte drengene sige indbyrdes: „Hvad vil vi regne den låendsdreng, han skal ikke komme til os". Næste dag kom han tidlig i skole og gav dem en dragt,...
da.etk.JAH_06_0_00594
Der går en gammel ponnik og tigger her i Himmerland. Han kalder sig selv Tordenkalv eller Fylsenplagen, og alt hans klæder er så oversinglet og lappet, at man kan ikke se, hvad det er af. Der har været budt ham 50 daler for den dragt, netop for det den er så ejendommelig, men han vil ikke af med den. Han går også og samler på gamle jærnsager, som han...
da.etk.JAH_06_0_00179
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
da.etk.JAH_05_0_00754
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
da.etk.JAH_05_0_00728
Sebbersund er nu en knasendes fattig by. men en gang har den været så rig så rig, og folkene var så hovmodige, at man næsten ikke kunde komme igjennem byen i fred. Min fader har en vinter fisket for 100 daler ål, og nu kan man ikke en gang fiske til tilbrodet. De solgte en ol sild før 1 sk., og så kom der endda folk, som sagde: “Kan vi ikke få dem bedre...
da.etk.JAH_05_0_00103
Der gik et par fiskere fra Lundo nede i Orstrup med en stjærne, der stod ligesom i en temse, og så var der et hjul, de trak i. Så sang de også en vise, men det er over et halvthundrede år siden. De gik i noget hvid fiskerdragt og tiggede et par skilling. Mikkel Skrædder.
da.etk.JAH_04_0_00395
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Bruden blev altid pyntet af præstekonen. Denne havde en brudekrands, som anvendtes til alle brude. Den var omtrent af form som en storkerede, og der var i den mange store opstående papirsblomster. Kvindernes dragt var vadmelsskjørter, hvidskurede træsko Og store høje hatte. Lærer Lind, Gullestrup.
da.etk.JAH_04_0_00156
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
da.etk.JAH_03_0_00314
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
da.etk.JAH_03_0_00305
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Den tro er meget udbredt, at fornemme eller rige forbrydere kan frikjøbe sig for slaveriet ved at bolde en stillingsmand. En gang om året, kongens fødselsdag, må de imidlertid personlig møde, iførte slavedrågten, der er af sædvanlig farve, men af det fineste klæde og med sølvlænker. Denne dragt må da, opbevare i deres hjem, hvor flere vil have set den....
da.etk.JAH_02_0_00306
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk...
En ladefoged, de havde, han var så meget djævleblændt til at slå. Han boede oppe i Vester-Onsild, der havde han konen. Min kones gammelfàer skulde også have en dragt en gang, og så satte han hans hoved ind imellem hans ben, som hans skik var, og vilde til at give ham i rumpen af kjæppen, men da rejste Kristen Nielsen sig op med ham, og brækkede så hans...
Min Bedstefader og min Bedstemoder skulde en Dag til Alters. De boede i Skjellerup Sogn. Så gik de jo hen ad Vejen i deres Højtidsdragt og med deres Lommeklæde om deres Salmebog, og de skulde lige forbi et Hus, hvor der boede en Mand af holstensk Slægt, som var meget overtroisk. Han havde beskyldt min Bedstemoder for, at hun var en Hegs, og så var det...
da.etk.DSnr_06_0_00641
Der fortælles også, at Grevinden på Gram hun havde forsvoret sig til Djævelen med de Betingelser, at hun skulde leve så længe uden at høre ham til, som et bestemt Stykke Lys, hun havde, endnu var i Behold. For at sikre sig, at det kunde blive til evige Tider, lod hun så hugge et Hul ind i Muren i Kirken omme bag Alteret oppe i Koret, og det Lys lod hun...
da.etk.DSnr_06_0_00040
En Pige var en Aften i Besøg på den Gård, hvor min Broder han tjente, hun var fra Vojens i Salling. Så blev Bestemmelsen da, at han skulde følge med hende hjem, hvad han også gjorde, og han afleverede hende i god Behold ved hendes Dør. Da han så skulde hjem, kom han i Tanker om at gå tværs over Marken lige efter Næstild, det Strøg kjendte han meget godt...
da.etk.DSnr_05_0_01137
Vor Nabos Søn havde været hjemme i Besøg og skulde ud til Kastager Mølle, hvor han tjente. Han kom til at kjøre med nogle andre og sad omme bag i Vognen. Det var smukt månelyst Vejr, og som de nu kjører, kommer der én ridende imod dem i gule Skindbugser og med hvide Hoser og rød Hue på Hovedet. Det var ham påfaldende, da der ingen nu om Stunder bærer...
da.etk.DSnr_05_0_01088
3