Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
For nogle år siden, da betjentene foer omkring og snagede efter brændevinstøj, havde de bestemt at ville ligge i Skivum kro om natten. Men Skivumboerne havde fået nys om det, og så blev der nogle udsendt for at mode dom og vise dem gal vei. De andre rottede sig sammen og lagde sig nede i hulvejen, der lober lige forbi Ottebakken. Da nu betjentene kom, av...
Min bedstemoder både tarsk og slog lyng. Hun gik ud i heden og slog med seks stegte kartofler i hendes lomme. Hun kande både plove og stille ploven. En gang rejste hun hestene op om morgenen, og de lob endda fra hende inden aften. En anden gang, hun kjorte op ad en hulvej, kom de op at nappes, og så blev de så vrede, at de faldt over hinanden. Hun gik ud...
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Kvindkjønnet sidder gjærne med hvivklædet (et hvidt klæde) over hovedet i kirken, og når de er ude, går de al tid med det yderste skjørt opkast om halsen som en kåbe. Når de er enker, går de til kirke og til alters med et sort skjørt oven over hovedet, og med dette på sidder de eller ligger stedse ned i kirken, og med det på sidder de også for alteret,...
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
Denher Kjæn Hvasses på Tulsted det var ellers et rigtig slemt kvindfolk. Når der var en karl på gården, hun ikke tykte om, så gav hun ham hen til kongen. En gang havde hun én, der hed Hans, og ham gav hun også hen. Så en gang var han kommen hjem i kongens dragt og var til kirke. Kjæn Hvasses var også til kirke, og da hun ser ham, går hun hen og beder...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Lykke på Kjolskt ejede skoven her. Men de stjal fra ham, og det var endogså gårdfolk, skjøndt de havde torvejord nok. De hev ned af grenene og tog toppen, og så blev træerne jo spolerede. Somme kunde endogså kjore herover med vogne og tage en slant. Når a kom om morgenen i dagningen og vilde til Sundby, kunde a møde en otte, ti ovre fra Horsens, der bar...
Den gamle Momsen på Sønderskov skulde i slavedragt en gang om året, og hans lig var ikke i kisten, da han var død. Forstander N. Pedersen, Ladeluud.
da.etk.JAT_02_0_00135
Lassen på Rødslæt ejede både den gåvd og Frisendal og Egense kloster. Han blev gift med en herremands datter og forpagtede gården af hans svigerfader. Men så kom han i trætte med ham, for der var opgivet flere tønder land, end der var. Endelig vandt han gården fra ham og kom således til sin rigdom. Han skulde til Kjøbenbavn en gang om året og i...
Min faders fader, Jens Eriksen i Vitnq), havde fornærmet Frederik Kjær på Børglum, og så bestemte han ham til at tjene kongen. Han fik en gammel krikke at ride på og skulde så ride til Hjørring med et brev. Han kom ind i en stue, hvor der sad nogle, som han skulde drikke med af et bæger, drikke på kongen, som de kaldte det, for kongens navnetræk stod nok...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
