Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
89 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: drag
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: “Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Manden i Hulgárd var dod. Så skulle pastor Jacobsen i Pedersted kolde ligtalen over ham. I denne sagde han : “Du kom aldrig i kirke, men i dag er du dog kommen her, de har draget dig her ind?” pens. lærer Barsø, Stallerup.
da.etk.JAT_06_0_00497
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: “Og Jesus sagde . . . .” blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: “Å, luk døren der!” pens. lærer Johansen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00446
En gammel mand, Mads Østergård, var meget overtroisk. Han kunde tydelig se bjærgfolk og kunde se dem stå i en hel række fra gården til møllen. En nat vågner han ved, at der er en skrumlen oppe i storstuen. Han troede jo straks, det var den Gamle selv, der' var på spil, og kaldte på konen: “Gjertrud, kom op og tænd lys”, og han kom også selv op og...
da.etk.JAT_06_0_00242
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: “Nu ikke...
da.etk.JAT_06_0_00052
I året 1839 brød havet voldsomt på og stemmede vandene op i Limfjorden, ligesom 1825. Den nat lå ejeren af Gadegård i Hæligsø sogn for døden, og da der intet apotek endnu var i Vestervig, måtte karlen til Søndbjærg apotek på Tyholm. På hjemvejen havde han taget en pige op at kjore. men da de kom til det snævreste sted på draget, hvor vejen fra Udby, der...
428 Da fjenderne i 1864 rykkede op i Jylland, drev Kragelund og Sinding byer deres kreaturer ind i Vands skov, for at fjenderne ikke skulde tage dem. Da fjenderne var draget bort, var kreaturerne bleven halvvilde i skoven, men værst ble det dog, da mange ikke kunde kjende deres egne kreaturer. J. Jensen, Refshalegárd
da.etk.JAT_05_0_00428
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
da.etk.JAT_04_0_00268
Der var en husmand i Gjerlev, der hed Tulli-Wolle, og hans kone døde. Så vilde han gjærne giftes igjen, for han havde ingen til at passe hans bier, og det var jo rent galt. Han er da så heldig at få at høre, at sognefogden i Jennum havde en pige, der vilde gjærne giftes, det var der jo en tjenstvillig sjæl, som havde fortalt ham, og nu fik han travlt, at...
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
da.etk.JAT_03_0_00265
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved...
da.etk.JAT_02_0_00257
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
da.etk.JAT_01_0_00260
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Jens Hvas, der har boet nede i Tange hule og var så meget gruelig til at bande, tjente en gang gamle Skinderholm for dreng. Så tog han en klokke, og da mistanken faldt på ham, sagde Skinderholm: “Kom med den, dreng, du har jo taget den!” Nej, han havde ikke, han havde ingen klokke stjålet. “Da må du helst bekjende, og så skal det blive derved, men ellers...
da.etk.JAH_06_0_00290
Lavst Ladefogeds fader var en dag draget om på Mols til noget familie, de havde, og tog nogle æbler med. Før de kjørte, sagde faderen til ham: “Du har så ringe lyst til den tærsken, Lavst, kunde du ikke lave en mand, der kunde tærske for os?” — “Jo, dersom I vil gjore bekostningen,” svarte han. Så rejste de, men da de kom tilbage, havde Lavst også lavet...
I 1839 var der aldrig et bjærg ud for Harboøre. Vi boede den gang i Plet i Hygum, og min mand var selv fisker, så han havde en båd, der lå kun et lille stykke fra huset. Da vandet nu kom så hurtig, vilde han ned og have den for anker, men den drev endda væk, og han var nær ikke kommen tilbage til os. Vandet stod da op over vort bord, og vi måtte krybe op...
da.etk.JAH_05_0_00776
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
En pige fødte i dølgsmål her oppe i Ovsted sogn og tog barnet af dage, og hun blev jo opdaget og draget til ansvar for hendes handling. Dommen lod pa. at hun skulde henrettes. Se så søgte de Enevold Hvid på hånd, det gjorde hendes forældre, om hun kunde ikke beholde livet. Han boede på Tammestrup. Han sagde dem hele tiden, fra de begyndte at snakke med...
da.etk.JAH_05_0_00444
Kristen Knudsen mistede en gang en hest der sønder ude mellem Vejle og Kolding. Han opdagede om natten kl. 12, da han var ude at se til siue heste, at den var borte. Først troede han, at den var gået ind i skoven, hvorved den havde stået på græs om natten, og han gik da derind for at lede efter den. Her traf han en mand, som han ikke kjendte, men som i...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
da.etk.JAH_05_0_00028
3