Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Min morfader Mads Weiss boede først i ørre, og der på egnen kaldte de ham da Ørre doktor. Kan blev stævnet for retten i Herning af doktorerne, for den gang havde han jo ingen bevilling. Så havde han fået en mand til at stille der med hans lille dreng, som havde et stort hareskår (drengen boede siden som mand i Yorgod). Nu vidste jo dommeren, at han...
En pjaltet og fordrukken prokurator mødte i retten. Så sagde herredsfogden: ,,Jeg drømte i nat, at der i retten mødte en prokurator uden bugser; men da jeg så nøjere til, havde han dog noget, der lignede bugser'1. Prokuratoren siger: Jeg drømte også, at der på dommersædet sad en dommer med et meget stort hoved, men meget lille forstand1'. Peder...
Sandet blæste så højt op om Hune kirke, at det nåede helt op på taget, og hyrdedrengene løb langs hen ad tenningen af blytaget. Så kom der en stærk sydoststorm og blæste sandet bort igjen, men det blev dog liggende til midt op på muren lige til under vinduerne. I min barndom var det således, og vi drenge morede os med det store ekko, der da var. Det var...
Ved Harboore strandede et skib, hvoriblandt var ikke så få kister indigo. Strandboerne stjal af det og flere andre ting. Så blev det galt, og der skulde holdes forhor, og mange blev stævnede. Da går der en til birkedommeren Claudi i Lemvig, der skulde holde forhøret, og siger: Ja, det var jo galt, nu skulde han jo i forhør, og så skulde han vel gjøre ed...
Forhen har her færdedes mange Riber-kræmmere, men det var ikke sjælden, at nogle af dem blev slagne ihjel. Sådan skete det i Øster-Dalsgárd i Pederstrup, hvor der boede en mand ved navn Jørgen. En gang hen ad vinteren havde han været i Hørup mølle, og da han kom til Løvelbro kro, var der to kræmmere, som vilde til Pederstrup. Det var en mand og en kone,...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
Der var to Mænd, der trættedes om et Stykke Land, den ene boede i Brovrup og den anden i Bajstrup, og Jorden lå på Grændsen imellem deres Ejendomme. De processede i flere År, og til sidst faldt Dommen sådan, at den ene Mand tilligemed hans Kone skulde stå på Jorden og aflægge Ed på, at den tilhørte ham. Det var jo ham, der havde tilegnet sig den, men det...
