Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så...
I Kvistgård i Fubjærg levede for mange år tilbage en mand, som hed Niels, og konen Marie. De var så overtroiske, at de ikke turde gå over to halmstrå, som lå over kors, af frygt for, at en eller anden havde lagt dom der i ond hensigt. En vinter blev næsten alle deres kreaturer så stive i beuene, at de næsten ikke kuude gå, og nu troede de for vist, at de...
Der var en kone i Slimminge, Gjørslev sogn, der gik om og tiggede, kun levede dårlig med sin mand og kavde en sygdom, som helt havde taget overhånd. Hun var udslået over hele kroppen, og når én bollen var lægt, brød en anden op. Det havde hun fået på følgende måde. Eu nabomand havde sådant uheld med kreaturer og tog så til en klog mand, der boede i byen....
Om Foråret, når Køerne var solskådne, skulde de have noget lunkent 01 igjennem et selvgroet Hul, og når de havde fået det, skulde Konen komme med Skåden og stryge på den højre Side tre Gange, så var de kurert. Køerne blev så smalle og usle af den Sygdom. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel. Ørum S., Dronninglund H.
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren,...
Hver Voldborg aften, når blusset var udbrændt, og ungdommen var skiltes ad og gået hver til sit, altså hen ved midnatstid, gik min mosters første mand tre gange avet rundt om sin gård, læseude en besværgelse, der skulde holde alt slags skidteri ude af gården. Det skete stiltiende for resten. Det var vist knap nok det hjalp, for der var altid nok både af...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
At kurere for Madsot. Der skal skjæres 9 Pinde af 9 forskjellige Slags Træ med Barken på. De lægges i Vand og lige så mange Pinde, der går til Bunds, lige så mange Uger har den syge haft Sygdommen. De Pinde, der går til Bunds, bindes sammen og hænges i Røg oppe i Skorstenen, til de tørrer ind og efterhånden falder ned. Efter som de falder ned, svinder...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
I mit hjem i Fårup kunde deres gjæs sidde i dammen om aftenen og benene sidde ud af dem, og de kunde ikke gå. Så tog de deres ovnsrage og ragte dem i land med, og så bar de dem ned ad gåsehuset og gav dem noget pulver, de havde fået af eu klog koue vester oppe. Så om morgenen, når de gjente dom ud, kunde de nok gå. Deres bæster var så fede, som de kunde...
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
Vi havde en Gang en Hoppe der hjemme, som fik Føl. Det var en Formiddag ved Klokken 9, og hun lod til at være glad ved Foliet, men vilde ikke lade det få Patten. Vi kunde godt få Lov at malke Øget, men Føllet kunde ikke. Det gik så til Klokken tre om Eftermiddagen, da kjører min Fader efter en klog Kone, der boede i en Gård sønden for Try, hun hed til...
Der var en mand på Tammestrtqh der hed Enevold Hvid, han havde gården i fæste og var noget mere end en almindelig bondemand. Han var så gudfrygtig, at ejerinden af godset, etatsrådinde Lichtenborg, kaldte ham den Guds mand Enevold. Han var tillige sådan en klog mand og doktrede noget. Tilmed kunde han også spå folk i hænder. Der var et kvindfolk af...
