Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
To brødre havde sat hinanden stævne for at følges ad på tilbagevejen fra Marstal. Efter aftale ventede den ene på den anden, men det varede syv lange og syv brede, og han kom ikke" og til sidst besluttede den anden at gå hjem. Endelig sér han én forude, der efter dragten og det hele væsen at domme måtte være broderen. Han løb da og råbte efter ham. Men...
Her i Gården, som a er Aftægtsmand, har i gammel Tid boet en Birkedommer. Den Gang kaldtes Gården Bundgården; og i et lille Sted, der ligger neden for, hvor Mejeriet nu er, holdtes der Ting. Derfor kaldes Stedet endnu Domhuset. I Gården var der Skrivestue, men når der skulde føres Sag og afsiges Dom, skulde de ned i Domhuset. Gården var den Gang en stor...
En aften gik en fader og søn ud ad den såkaldte mellemallé eller kjæltringalléen. Det var under krigen 1848--50, og sønnen var soldat, men han var netop hjemme i den tid. Det var et ravende mørke, så man næsten ikke kunde se en hånd for sig. Nu hørte sønnen en vogn komme kjørende, og den var, efter lyden at domme, meget svært læsset, sådan skar det i...
Fire Gårde i Refstrup, de tre ejes af S. Byrgesen, Chr. Buus og Chr. Pleilstrup, og den fjerde er bleven udstykket i mindre Ejendomme, skal en Gang have været en Herregård, der ejedes af en Herremand, som var hård i det. Derfor kom han også ulykkelig af Dage. En Gang, han var ude at kjøre om Aftenen, kjørte han nemlig ned i Åen ved Sønderup-Bro og...
Min kones fader har fortalt, at han i sin tidlige ungdom- han døde af kolera 1853 -blev fuldmægtig på st.-Hans hospital - nu ladegården. En af de første nætter, han lå på sit værelse - det var en måneklar nat - vågnede han og ser en mandsperson sidde ved hans skrivepult med ryggen vendt modsig. Han rejser sig halvt op og gjør en bevægelse frem ad for at...
Min Fader var Kusk ved Rise Præst, før han blev min Fader. Den Præst kunde mane, men der skulde altid være to for ved ham, og så kom han altid som den tredje af sig selv, altså uden at der kom Bud efter ham. Det var jo, når de andre to Præster var i Knibe. Når der var sådant noget ved det, så talte han altid til min Fader en Times Tid før Midnat og...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Fra Havnstrnp blev der tre sønner stjålne i deres barndom af nogle rovere, og de blev selv siden til rovere, der havde deres tilhold i Snærlunddal. Den tid var der en kirke iFoenvad, og roverne havde tre søstre hjemme på Havnstrup, der vilde gå til aftensang der i Foenvad. De blev så slåede ihjel af deres egne brødre, og de gik til Havnstrup for at ville...
Eyvling-Søren blev forst arresteret i Århus, men de kunde ikke komme af sted med ham. Så sendte de ham til Randers, for der havde de den skarpe herredsfoged, der hed Y\'esenberg. Han fik ham til at bekjende. Så blev alle de folk fra den egn tilsagt at møde i Randers, og de stjålne sager blev kjørt derud, for så skulde de kjendes ved dem. Fra Peder...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
