Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
77 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: dobbelt
En bonde stod ved en auktion og bød på en bog. “Hvad vil du have den til?” sagde man, “du kan jo ikke læse den, det er latin”. — “Jamen a kan godt læse latin”. Så fik han bogen. Da han nu keg i den, sagde han: “A kan alder løøs en owr i en”. — “Ja, det sagde vi dig nok”. — “Jamen dether er også dobbelt latin”, p. c. H.
Min moder tjente hos Peder Severinsen på Gjerild mark. En dag kommer en sømand derind og ser et skrin stå der i stuen. Han spørger da, om de ikke har fundet det skrin nede ved havet. Jo. Hvad der da var i det? Ja, der var ikke andet end en hammer og lidt mere pilleri. De havde jo først troet, der var penge i det, men havde ingen fundet, og nu brugte...
da.etk.JAH_05_0_00748
Nogle tyve i Salling havde gået ind i et spisekammer og stjålet både nogle fødevarer og en gammelmand med brændevin. Så blev de nappede, og herredsfogden fik dem i forhør. Først spurgte han dem ud om fødevarerne. Da sagde den bestjålne mand: “De har missel også stjålet en gammelmand fra mig og drond 'en nede i åen, og den var fuld af brændevin”. Så siger...
En mand der vilde lade mure en ny bagerovn i den modsatte ende af stuehuset, blev af mureren spurgt om, hvor vid åbningen skulde være. "Ligesom den gamle, nu skal jeg komme med mål," og så gik han over til den gamle ovn og målte den ved at udstrække armene over hullet. Han gik da tilbage med de udstrakte arme, men jo længere han gik, jo mere åbnede han...
da.etk.JAH_03_0_00036
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. „Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), „a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Imens konsistorialråd Bechmann ejede Rask, som han havde giftet sig til, var der en tidligere fæster af Rask mølle, de kaldte ham den gamle møller, som havde et lille sted og var der på en slags aftægt, han fik for en skiks skyld også udvisning, når skovfogden viste træer ud. Han var den gang en gammel mand og boede inde i skoven, og så fik han altid...
For et hundrede år siden boede på Vorgård en mand, som folk kaldte Obersten. Så skulde hans køer have foderet med kjærnen i, men da hittede røgterne på at tærske kornet lidt, inden de gav kreaturerne det, for således at tilvende sig en smule korn. Nu traf det sig så uheldig, at obersten kom og så det, og han spurgte, hvad det skulde betyde. De var ikke...
da.etk.JAH_02_0_00225
De gjorde hove til Qunderup og skulde gjore rejser for dem. Så skulde de hente kul i Logstor. men sa var en mand kommen i tanker om, at han havde for meget til læs; de var nemlig ordrede til at tage fire fonder kul på, og så lod han kullene veje der ude. Det var en gammel ret, at de skulde kjøre tre tønder rugs vægt, og nu fik han at se, at de fire...
da.etk.JAH_02_0_00125
I fru Ammidsbøls tid var det så knapt med kosten der nede på Rask. Ladefogden skulde skjære brodet af, og fruen, som var blind, hun stod og lyttede efter, hvor tit han vendte brodet, for deraf kunde hun mærke, hvor mange stykker han skar af. Man skjærer jo Først i den ene side og vender det så om og giver det andet halve snit i den anden side. Men så fik...
da.etk.JAH_02_0_00012
En mand kjørte fra Vesten-filing til ØsterveUing mølle, og han havde en meget stor og stærk hingst for. Da han skulde til at hjem, var det blevet noget ud pa aftenen, men lidt oven for mollen kom der en ulv, og den satte sig på enden og gav sig til at tude, og inden der var gaet et kvarter, var der over 20 ulve tilstede, som vilde anfalde ham. Han vidste...
da.etk.JAH_01_0_00345
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
da.etk.DSnr_06_0_00287
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Da Pastor Holten kom til Torning var Pastor Bache ikke rejst derfra endnu. En Aften ved Sengedagstid, de sad og talte sammen, blev Bache med et ligbleg. »De bliver nok syg,« siger Holten, »skal jeg ikke hente et Glas Vand til Dem?« — »Nej, jeg bliver ikke syg, men der er noget, jeg vil fortælle Dem, som ikke kan dølges, og det er, at jeg går dobbelt.«...
Jeg havde en Tante, der tjente som Husjomfru hos en Overinspektør Mensdorf på Lindenborg. Da jeg var en lille 6 Års Pige, vilde hun give mig en Julegave, og det bestod i en lille Taske, som hun selv broderede. Hun kunde imidlertid ikke komme til det Arbejde inden om Aftenen, da hun havde nok at bestille om Dagen. Så en Aften bliver det sildig for hende,...
da.etk.DSnr_05_0_00626
Pastor Winding i Tvede var en meget begavet Mand. En Gang havde han en kirkelig Forretning i Banders, og da gik han i Præstekjolen ind hos Vinhandler Studsgård og forlangte et Glas. Der sad nogle Officerer inde og gjorde Nar ad ham. Da trak han af Præstekjolen og sagde: Der ligger Præstekjolen, og her står Manden. Da han var en Kjæmpekarl, turde de ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00468
De gamle Grever på Gram har altid haft Titel af Marskal og boet her, men for det meste ligget ved de danske Armeer. I Grev Skaks Tid havde han Soldater her. De har diget Markerne og Skovene ind. Når de var færdige med sådant noget, så drog de af igjen. Grevinden blev her derimod, og hun regjerede. Hun var så hård ved Bønderne og befalte dem at møde der...
da.etk.DSnr_04_0_00337
En Mand vilde have hans Gård flyttet ud. Den bestod af fire Huse, og det ene af dem var af Tavlmur. Men da de nu fik Husene sat op, var der en Tavl i det Hus med Bindingsværk, der aldrig vilde stå. Den faldt stadig ned, endskjøndt de murede den op tre Gange. Så siger Mureren og Tømreren: »Lad det nu være, til vi får Gården helt opbygget, så ser vi, om...
da.etk.DSnr_03_0_01340
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
da.etk.DSnr_03_0_00808
I Ringenæs By ved Chansseen og syd for Kirken ligger en Gård, som hedder Benniksgård. Den tilhørte en Bennik, som 1488 blev adlet af Kong Hans, efter Sigende, fordi han havde hjulpet ham imod Svenskerne. Den Gård har før været omtrent dobbelt så stor, idet Nabogården har hørt dertil og en Mark, som kaldtes Buskmose. På Buskmose blev oprettet et...
da.etk.DSnr_03_0_00766
Rybjærg Hovedbygning har forhen været Bindingsværk, men den nuværende Ejers Fader har sat Grundmur i Steden. Tagværket er gammelt Egetømmer. Den vestre Sidefløj er endnu Egebindingsværk. Laden er gammel, og en Egebjælke, der sad i den vestre Ende, og hvori var udhugget Årstallet 1553, er nu fjærnet af den gamle Bruhn, da den var rådden. Stuehuset skal...
da.etk.DSnr_03_0_00760
3