Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
To mænd kom om ved hverandre med nogle får. Så siger den ene til den anden: Giv du mig ét, så har a dobbelt sa mange som du. Men den anden sagde: Giv du mig ét, så har a dobbelt så mange ,som du Men den anden sagde: Giv du mig ét, så har a lige så mange som du. Hvor mange hver? 57. N. A. Ammentorp, Hedensted.
Hvis der sidste mortensaften blev spist 100 gjæs i Ribe, og man ønskede sig et knappenålshoved for den første og to for den anden og siden dobbelt op, og man så går ud fra, at der går 20 knappenålshoveder på en tomme, altså 8000 på en kubiktomme, og da jordens omkreds er 5400 mil, så spørges der, hvor stor en del af jorden måtte være af messing for deraf...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Gamle Dalgård i Tim havde bispevisitats. Så havde børnene skrivning, og bispen vilde have dem til at skrive efter dobbelte linier. Det kunde Dalgård ikke komme af sted med. Da bispen så var gået ud et øjeblik, sagde Dalgård til skolekommissions-medlemmerne: Det er noget Satans noget med det bisperads, maden går jo helt fra mig. Dertil svarede Jens...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Der var en gjerrig mand, han lod sig en ligkiste gjore med en dobbelt bund, og der sankede han så sine penge i nedret af kisten og blev lagt oven på dem, da han var dod. Ligbærerne tykte, kisten var så tung, og satte den noget hårdt fra sig ved graven. Derved stødte de bunden løs, så pengene kom til syne. Arvingerne var fattige, og de fik så hver en god...
Birket møllere er nogen tyve, det tør jeg sige foruden at lyve, de bytter rug og giver klid for mel. og ta'r dobbelt told, foruden det, de stjæl'. O. P. Bruun, Nordlunde.
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Min broder fik 1839 plads i Boller molle som førstekarl og skulde have fjorten rigsdaler i løn. En karl, der havde været i tjenesten og ingen plads havde, kom der som andenkarl og skulde have otte rigsdaler. Jokum Kristensen, Sæsiug.
Så mange unodige knuder, som kvindfolk slår på deres hårbånd, så mange uskyldige slag skal de have af deres husbonde. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00705
På porthammeren på Chr. Gyllings gård i Stavns står følgende indskrift skåren meget smukt: Går ind ad den snevre port Mat. 7 v. 13. 1706. Men den, som hereder alting, er Gud Ebr. 3 v. 4. Den øverste linje med omtrent dobbelt så store bogstaver rom den nederste. På den porthammer, der vender ind i mod gården, står: Jesvs leed vden porten Ebr. 13 v. 12....
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
Om nogen vil tælle kålormene, som sankes af kålen, så bliver der altid dobbelt. ,1. B.
1 kvægsygen dode kreaturerne i almindelighed tro omgange, d. v. s. den overgik sognet til tre forskjellige tider, dog beholdt nogle lidt tilbage f. eks. i sognefogdens gård i Hårslev oii ku og en kniv. Trangen på smør var så stor, at man i stedet for smør matte bruge molpap. En ko, der havde gjennerogået sygdommen, betaltes med 43 rdl. I Lars Hansens...
At gjøre sorte pletter på heste. Tag et pund sølverglat, som man kan få på apoteket, og dobbelt så meget ulæsket kalk og forst to hesten svarligens ren af med lud og siden tag fornævnte solverglød og ulæsket kalk og stod det små tilsammen, og sælde det ret smat iblandt hinanden, og slå siden noget lud derpå og mænge det tilsammen. Tag så en spænder og...
