Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvis der er vilde Fjer i en Hovedpude, da må en Døende ligge og drage hårdt, inden han døer, men det hjælper, når der vendes en Mønnetørv oppe på Huset oven over det Sted, hvor han ligger. Optegnet af Peder Møllersvends Datter efter hans Fortælling.
En mand gik og harvede på marken, og en tøs, han havde, gik ved siden af og vogtede høvderne. Så kom hun til at sige, dede hun kunde nok malke af en harvetænd. Ja, da vilde han nok se det, så knude hun malke af den røde ko. Hun malkede også, men så sagde hun, hun var ræd for, den skulde gå til. "Ja, det kan være det samme", siger manden "Koen er min, og...
Der var en bitte pige, der gik til præsten som andre. Hun havde lært noget, der var skidt, og det fortalte hun de andre piger. De sagde det så til præsten, og han kaldte hende ind og hørte hende ud om det. Så satte hun to pregler i bjælken o. s. v. Ja, blev hun nu ved længere, så døde koen. »Det kan være det samme, lad den så dø.« »Ja, nu døer hun...
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
Den Gang a var en 15, 16 År, tjente a ved Jens Madsen i Øred, Øse Sogn. Hans Kone viste mig en Dag Cyprianus, som Manden var i Besiddelse af. Den var af Størrelse som Balles Læsebog, og Bogens Navn stod på Titelbladet med røde Bogstaver. Der stod et Råd i den til at undgå Hugormebid. Man tager en år-gammel Hesselkjæp, og når man så træffer en Hugorm,...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Der boede en Mand i Vejrup, der hed Thomas Læk, han blev hugormebidt nede i hans Mose. Han bandt om det, men det svulmede op og så galt ud. Samme Dag var Doktoren ved Ottes Datter i Vejrup, og så fik de også fat i ham, og han gav ham jo Råd, men to Dage efter var han så broget over hele hans Legem som en Hugorm, og hans Tunge var så tyk, at han kunde...
Der var en her oppe i en Gård her vesten for, der kaldes Lille-Fjembo, ham kaldte de Måne-Jens, og Konen hed Kirsten. Hun manglede aldrig Penge, og der var ikke ret mange i de Tider, der havde det sådan. Men hun gjorde aldrig nogen Fortræd med hendes Kunster. Han vilde gjærne have en Dram, og den vilde hun ikke op med. Så sagde han: »Du kan vel nok...
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og...
I det sekstende hundredår var der en mand her oppe osten i byen, der tørrede maltet til hele byen og til nogle på Sønderlandetogså, og han var meget rig. Så kom der en mand der ovre fra og skulde have malt ved den mand. Han sad netop og lagde en trægjord om hans træsko. Da siger den anden mand til ham : »1 tager det da nøje, så rig en mand som I er.« ...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
Det kan undertiden hænde i en bondegård, at enhver spædekalv, som sættes ind i en vis bestemt bøvl for sig selv, døer, inden den kan bindes i bås. Det bedste middel derimod er en gang at få én til at forære sig en kalv. Men slige uheld kan også skyldes visse årsager og afhjælpes ved at fjerne disse. Således søgte en gang en mand til en klog kone og...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
Noget før provsten døde, blev han af med sine bøger, og det var meget vigtigt for ham, ti den, der ikke får dem solgt, før han døer, hører Fanden til. Den tredje, der får dem, kan aldrig få dem afsat, han hører aldeles bestemt Fanden til. Henrik Smidt og Sebrian fik gårdmand Jens Pedersen i Kildebrønde,, heksepokisen fik gamle Sidse Jens Frederiks i...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
