Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hier å dier å has å hwas, såen sæje di Sallingbo" grus. Severin Kjær.
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
I Handest siges: kæær, dæær, ed (o: ikke), faj, maj. moJ, nød, de æ væær (værre). I Gassum: hier, dier, it, fad, mad, mod, nååd, de æ wår, kåm (en kam), arrbæjt, gres, lian ær dø (død). I Hæcm: Arrbed, en koem, græjs, han er do;'. Esben Madsen, Gassuin.
Præsten kommer ind til en mand og siger blandt andet: Nu er Søren Pedersen jo dod. Søren Pedersen, hven er det? I må da kjende ham, siger præsten, for han boede jo her i byen. Nej, a kjerder ham ikke, men hold, det er vel Styw-Såren. Styw-Såren. Ja, sådan kalder vi ham, for det han har tjent ved Styw-Kræsten. Ja, en kan jo nemt...
Sådan hen i tredserne døde der en gammel kone i Almind fattighus, de kaldte Grete Tøndes. Hun havde fået det tilnavn efter sin moder, som de kaldte for tøndekonen, og jeg kan så godt huske Grete, for hun var sådan en rar gammel kone, så fredelig og venlig imod os børn. Hendes moder var bleven født i dølgsmål under helt mærkelige forhold. Moderen til...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Mai) må ikke slå grisene med en kost, for så bliver de Lingte og tinte og kan hverken livs (dier trivs. K. M. 1!.
Om kvæg er stukken af en orm, (dier der er kommen edder i dem. Teragelse og hønsemøg, lad en liden drengpisse derpå, giv det så ind.
Bliver noget kreatur revet blodigt af dyr, så skal der på stedet, hvor blodet er, gjores en ild, og det forbrænde, ti går der et frisk fæ over, da bliver det svagt (dier dor snart.
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
Mathis skal enten lægge 'dier bryde is, Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Go dav! Tak! Hvor æ do fræ? A æ fræ AVonng. hvor æ dawv æ lonng, a æ træsko æ tonng, à æ mældnuwie æ smo à kvons fo, spiset let ft ekke tit, tiele op à silde i sæng, skam sku die tien få dræng. Vejle-eguen. Nik. Chr.
På Havredal hede boede en Kartoffeltysker, som havde anlagt en kålhave. Nu traf det sig, at hans nabo havde et svin, som af og til besøgte haven. Manden lod svinets ejer vide, at når det kom der igjen, jog han hans hund efter det. Der skete nu intet værre, end at grisen kom igjen, hunden løb efter den og bed dens hale af. Ejeren vilde ikke lade det gå...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg...
Frede Bojsen på Rødkilde Højskole var gift med en norsk Dame, som døde efter at have født en Søn. En norsk Amme, som passede Barnet, så og hørte, at Dørene blev åbnede, og en hvid Skikkelse kom ind og lagde sig over Barnet som for at give det Die. Stege Lds., Mønbo H. Opt. af Mikkel Sørensen.
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
