Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Opp' på Jegsen mark bosatte der sig en mand, som hed KristÆ'er. Han slog nogle pæle i jorden, der oven på lagde han "n rem, og så lagde han nogle stange som bjælker, og negle andre stange satte han som spændtræer. Han vendrede så imellem pælene, klaskede ler i, vendrede imellem bjælkerie og klinede også det med ler, tækkede sa med lyng og hwde nu huset...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Min broder var skytte pa Rydhave. En aften siger hans husbond til ham : > Kan du skaffe mig en hjort i morgen? vi skal have fremmede en af de første dage. Han svarede ja og rejste af næste morgen ud i skoven og under bakkerne, hvor han vidste, hjorten havde sin gang. Så får han øje pa en ulv, der lå i ensleje; han tænkte forst, det var en ræv, men da...
Vi har staftonde her endnu. Nar der var blevet indhostet, blev en tid bestemt, de skulde holde stubtonde. Da gik byens karle omkring i byen, og det var en vis ret, at de fik en skjæppe malt i hver gård, og sa kunde de samle en snes skjæpper malt. Det bryggedes i øl, og der blev noget rigtig godt øl af det, det var så tykt og safedt, te iipperne kunde...
Indmarken ved gården var altid brækket, og man sagde for at betegne den: Oppe i æ ajjlse. Broødjorden blev brudt en gang imellem og la længere ude. Men yderst lå udmarken, æ wång, som aldrig blev brudt. Desuden havde hver mand en hedelod, som altid lå i lyng, og en toft, som var hjemme ved gården. Johanne Jensdatter, Bjærgby.
Voldborg aften flyttede de trommen til den nye oldermand, der så havde den bestilling til næste Voldborg dag. Så mødte mændene hos ham den aften, og han skulde give en pot brændevin. De sad nu og fik noget mere, og til sidst blev de svirende. Det var nu det, de morede dem med, for i den tid gik det altid løs med at drikke brændevin, når folk kom sammen....
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Min Bedstefader Jens Ravn fortalte, at der gik Spogeri i \7/idiiuj Hule Der gik en hvid Hest uden Hoved, og desuden gik der også en sort Hund, det var jo den Slemme selv. En Aften var han bleven noget kengere i Vejle, end han plejede, og da han så vilde gå gjennem Hulen, kom der også en sort Hund og gav sig i Følge med ham. I Ian vilde nu se nøjere til,...
Den Gård i Grynderup, hvortil Klokkeagrene hørte, ejedes i sin Tid af en Mand, der hed Peder Hummel. Han gik til Hove om Dagen og skulde passe det, men hans Kone havde Færgefarten over til Nykjøbing, og den passede hun. Desuden ejede han også en lille Gård ved Siden af, som sædvanlig ikke var beboet. En Aften kom en fremmed Mand dertil og vilde gjærne...
I Sønder-Vissing havde de forhen den Skik, at når én af Gårdmændene kjørte til Mølle, så kjørte han rundt omkring og tog Korn med fra de andre Gårde, og sådan skiftedes de så til at kjøre. Så var der en Mand, der hed Anders Hansen, en Dag var det hans Tur at kjøre, men det blev langt hen på Aftenen, inden han fik malet og kom på Hjemvejen. Nu skulde han...
I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
Den 12te Marts 1847 på Gregorii Aften blev der begået et Mord i Gasse på en gammel Mand Villads Pedersen og hans Kone og en Datter, og alle tre havde de fået Halsen skåret over. Han var 82 År, men Konen var meget yngre, kun lidt over 40, og Datteren var 12 År. Han havde et Sted til et Par Køer og havde desuden en Aftægt fra en Gård og havde nok nogle...
da.etk.DSnr_04_0_00803
I Høje-Tåstrup var der i den katolske Tid en Præst, der blev ilde omtalt for sin Gjerrighed. På en af Herregårdene i Nærheden boede en adelig Frue, der havde en stor Hund, som var hende meget kjær. Da den døde, besluttede hun, at den skulde begraves på Kirkegården med Klokkeringning og Jordspåkastelse. Hun henvendte sig i den Anledning til sin Sognepræst...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
