Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Christen Brogger er fodt den 5. marts 1817 i Valsted, Sebber sogn. Efter at være dimitteret fra seminariet 1841 blev han først huslærer 1 år på Abildgård i Grarup, derefter hjælpelærer i Bejstrup, Han herred i 2 år, så 1 år lærer i Atrup, Torslev, derefter lærer i Brorstrup 1845 og siden 1852 i Ravnkilde. Nu er det 10 år siden han tog sin afsked, og han...
da.etk.JAT_06_0_00910
Lavrine Sørensdatter er født den 1. oktober 1827 i Bøggild ved Kjellerup. Moderen Ane Jensdatter var fra Mavsing. Det var hende, jeg gjentagne gange hesøgte i Rind v. Viborg. Hun var den gang 90 år og lå stadig til sengs, og hun blev også 92, inden hun døde. Ane kunde en mængde gamle udmærkede viser, og jeg må takke Lavrine meget for, at jeg fik dem, da...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. I véd jo nok, kjære brudepar,...
Etatsråd Rambusch i Korsør holdt examineret gartner, og så havde han én, der hed Jensen, som min fader var kommen i lære hos. Han havde desuden en dreng til i lære, og det var en enkes eneste barn. Nu skulde deher drenge om aftenen sidde i et gartnerhus nede i udkanten af haven op imod kirkegården og binde kurve for at bestille noget. Så en aften sad...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Vitusdag om eftermiddagen samles bymændene i begge byerne i kroen, men hver by for sig, for at afgjøre fællesanliggender f. eks. at skillinge sammen til skovfogdens løn og at leje et stykke fællesjord ud. De beværtes med kaffe og to punse og får så flæsk og langkål samt stuvede kartofler. I min bedstefaders tid fik de kun en snaps og øl dertil. I Snogbæk...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
A fik i løn syv daler i penge, tolv alen lærred og et får med sin yngel fodret og græsset, et fjerdingkar hørfro sået og de træsko, a behøvede. Sådan var pigernes løn. Karlene fik ti daler, seks alen vadmel og tolv alen lærred, men ingen får gTæsset. Kirstine .kspersdatter, Hvilsted.
Der boede et par gamle folk der nede i Ejstrup, de kunde ikke godt forliges. De boede i nærheden af en farbroder, a havde. Konen kunde godt komme derhen og spørge om: Er ver kruinpel ikke her inde? Det udtryk blev min farbroder jo lidt stødt over og siger: Hvad for en krumpel? -- I tu, æ spitakkel. Hjemme sad han og snakkede i ét væk, og så sad hun...
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
Plantebedet var den åbne plads i Nordby, hvor tidligere hver havde sit bed til grønkalsplanter. Når der om foråret skulde såes, kom hver med en fjæl eller to, eller en pæl til at indhegne pladsen med. Når planterne var tjenlige til udplantning, blev det tillyst, hvad dag de måtte tages op, og før den bestemte dag måtte ingen tage sine planter. Dette blev...
Byhjorden her i Lading hed Kristen Hansen, og konen Bødker-Grete. Han vogtede fårene i efterårstiden, så snart kornet var blevet indhøstet, men om sommeren stod de i tøjr. Så gik han byen igjennem og blæste i et kohorn. Hver dag leverede mændene ham meldmader på omgang, som han fik sig i marken, og til jul fik han af hver mand en sigtekage og et stykke...
