Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand i Østrup, som hed Anders Allehånde, han var klog, men var vel alligevel ikke så klog som Kristen Madsen. Så var der en kjøbmand fra Hjørring, de kaldte Niels Gryt, hans kone havde den kloge mand beskyldt for at være en trold. Nok er det, det bliver galt, kjøbmanden bliver vred, og herredsfogden og så mange store bliver sanket, og Anders...
Da den ældste datter i Østergård havde bryllup, var Anders Høgsgård med. Han var først hjemme, og så kom han derom midt om natten i hans underbukser og med et sølvbeslået spanskrør. Så siarer han til en karl, om han vil ikke ta<je det af ham, og da han gjorde det, blev Anders til en stor sort huud, og så løb han hjem som hund. Kjeld Rasmussen, Gudum.
Der var en mand osten til Astrup, de kaldte ham Anders Ostergård, og han havde også Oepriånus, og han fik den under hans hoved i kisten, da han var dod. Konen spurgte ham om, da han var syg, hvad huu skulde gjøre med den. »Den kan du fåddi skam lægge under mit hoved i kisten. Det kan fåddi skam ikke hjælpe, du brænder den, for du har den alligeveller.«...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der var en præst nede ved Grenå, som havde døbt et barn så ukristeligt. Så blev han forflyt til Hornbæk ved Randers, og der døde han. Han kom til at gå igjen, og den nye præst kom til at mane ham og sagde til ham: i"Det, du er, det har a været, det a er, det kan du blive." Han gik som en stor sort hund, og den vride gå op til tårnvægterne og synge med...
Ovre i Lundbjærg skov i Ørum sogn boede for mange år siden en hel mængde rovere, og de hærgede og plyndrede egnen hele tiden, men det var ikke befolkningen muligt at finde deres tilholdssted. De spændte snore over vejen, der gik fra Randers gjennem skoven ad Øium kirke, og når vejfarende så stødte imod den snor, ringede en klokke nede i deres kule, og de...
I forrige århundrede var der en præst i Støvring ved Randers, Hr. Hee, som var bekjendt for sin klogskab og sin dygtighed til at mane. Der boede før hans tid en mand på Ladegården ved Randers, som hed Sprechelsen; om ham fortælles der, at han var kjæreste med en kvinde, som hed Bodil Sten. De havde fiere børn sammen, som de dræbte allesammen på...
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
A har hørt et liglam bræge lige for min bedstefaders død. A var kommen i seng om aftenen, og han stod ved siden af og strøg sime. Så hørte a lammet bræge udeu for. A siger det. Han svarte: «Det er ikke sandt, læg dig nu til at sove, du véd jo, vi har ingen lam.> Et lille korn efter brægte det igjen, og a sagde det atter. «Det er noget sært pjat, det...
I Stovbak boede en gang en bjærgmand, og han skulde flytte med hele sin familie, ti han kunde ikke bo der for de mange dingdanger. Han gik da ned til Anders Kusk for at låne et par stude, men denne syntes ikke godt om at sige ja, og at sige nej turde han heller ikke. Bjærgmanden fik dem da, men om morgenen lå de og var døde, og foran hver lå der en...
Der boede en mand i Vebberstoft, som hed Anders Godrum, han havde en datter, som hed Ingeborg. Hun var noget fjottet og kunde næsten ikke tale så rigtig, at man vel kunde forstå hende. Da hun blev så stor, at forældrene kunde skjønne derpå, så bar de næsten tvivl om, at det var deres eget naturlige barn; de henvendte dem derfor til en klog mand, og denne...
En aften kom en pige fra Støvring øst for Randers forbi en lille høj, som er på Søren Tybos agre øst for byen. Da så hun en flat, nogle lagner m. m. belagte med penge - det var bjærgfolkenes, der havde dem ude for at vejres. Hun så sig om, og da hun ingen blev va'r, lagde hun sig ned på knæ og skrabede i hast forklædet fuldt, hvorpå hun løb hjem til...