Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Visted var der for nogle år siden folgende skræddere: Hopskrædderen, Langskrædderen, Katrin'skrædderen, Pevverskr., Flyvskr., Ilderskr., Katskr., Niels-skr., Broggerskr., Skytskr. og Krænskrædderen. Søren Krist. Jensen, Ulstedluad.
En gang vilde Peder Janderup være til stede ved en begravelse på Agger kirkegård. Man sang over graven, og Per sad et stykke henne på kirkegården og sang samme melodi, men med en tekst, der lød sådan: O, kolddreng; o, kolddrengen bolde, vi kunde dig ikke beholde, du stjal dig så mangen tønd' tjære. å sikke nu ligger du dere. du ligger i jorden den...
I Skjørring overskov boede en slem tyv, de kaldt Tyve-Ove. Han stjal folks får og gik ind og malkede folks køe om natten, og han brød også ind i folks overstuer og stjal. E gang gik han ind i en gård i Skjørring, hvor han træffer kone og en nabokone, som sidder og drikker kaffe. Konen giver ha en kop kaffe med og giver sig i snak med ham. Hun spørge...
Forhen sparedes der meget på lys, og belysningen om aftenen var da yderst tarvelig i stuerne. Når der var skræddere, skulde den være noget bedre, men det kneb alligevel for dem at se. Så havde de sådan øvelse i at give tanen et lille tryk. sådan at den kom til at ligge lidt på skrå, og den lyste da lidt bedre, meu det tærede nu mere tælle, og husmoderen...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Den tro er meget udbredt, at fornemme eller rige forbrydere kan frikjøbe sig for slaveriet ved at bolde en stillingsmand. En gang om året, kongens fødselsdag, må de imidlertid personlig møde, iførte slavedrågten, der er af sædvanlig farve, men af det fineste klæde og med sølvlænker. Denne dragt må da, opbevare i deres hjem, hvor flere vil have set den....
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
Kjærgård har i gammel Tid været en stærk Borg med store Voldgrave om, og der har været to Etager med store hvælvede Kj ældere. Herremanden blev vred på sin Hustru og lod hende med hendes Barn indmure i en af de Hvælvinger. Den har da fået Navnet Jomfruovnen og kaldes sådan endnu. Fra Gården har der gået en underjordisk Gang ud til en stor Jordhøj i...
Den Gang Herremanden på Vosborg vilde have Skjærum Kirke brækket ned, var der ingen, der turde tage den forste Sten. Men så tog Ladefogden den. Siden den Tid havde han aldrig Ro på sig, og til sidst tog han sig selv af med Livet. Hans Lig blev nu lagt i en Kiste, og den blev sat på en Slæde, som de spændte to rodbrogede Kvier for, så skulde de rende med...
Mens jeg boede i Sal, hændte der sig noget mærkeligt for mig, som jeg aldrig har kunnet forstå. Jeg var lige kommen dertil og var bleven gift med en Gårdmandsdatter fra Ronbjærg. Vi boede i et Hus, der lå et Stykke udenfor Byen, og som vi havde lejet af Lærer Majgård. Det lå ind til Degnelodden, og derfor havde han kjøbt det. Det lå helt ene og lige...
592 b. Om en Bjærgkone her fra Jordebjærg, der tog en Plovmand med Heste og Plovredskaber op i sit Forklæde for at bære ham ind i Bjærget, skal jeg i det følgende fortælle. (Sagnet meddeler så videre om Manden, der kom ridende forbi Banken ad den Vej, der gik hen til Skovby, og som så skjænkede Bægeret til Skovby Kirke, sådan som det er meddelt i Nr....
En Mand fra Giver var kjørende til Nibe. Den Gang var der ikke andet end sådan gamle Hedeveje. Den Gang han så kjørte hjem om Aftenen, da kommer han forbi Ottibakken norden for Skivum, der nede ved Skivum Sande. Der kommer én rendende ud af Højen med en rød Lue på og råber til ham: »Vil du ikke gå op til Skjelbuund og sige Atus, te Batus er død.« Han...
De underjordiske exerserer ude på Højlyngen, men de har ingen Officerer, hvorfor de skal have nogle af Landeværnet til at kommandere sig. Under Krigen med Engelskmændene red en sådan Officer ud hver Aften og kom igjen om Morgenen. Det lagde hans Nabo Mærke til og spurgte ham ud. Men han vilde ikke sige noget. »Må jeg følge med dig?« sagde han. »Ja,...
da.etk.DSnr_01_0_00191
I Nørreherred på Mors, i Særslev sogn, der havde de megen ulykke i en gård. Børneue Hk udslæt og blev syge og gik næsten fra forstanden og var så sære. Så søgte manden til en klog kone på Himmerland, og vilde da have et råd, sådan og sådan var det, de havde tie børn, og de var så foiundrede over, at de sådau kuude blive sære hverén. Så sagde den kloge...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
I Nødager kirkemur er indsat en sten, i hvilken to riddere er udhugne tilligemed deres tjenere, den ene med en økse, deu andeu med et sværd. Der siges, at det er Niels af Tostrup og Helenus Mår af Mårup, som i en tvekamp begge omkom med deres heste og tjenere og hunde. Resen VI. 589. (Efter Trap var disse riddere Niels Mår af Tolstrupgærd og Jens af...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Siger også gamle folk udi Jordløse, at kirken skulde have været bygt ude på marken, og som de lagde grundvolden, kom der en due og tog en slikke udi næbbet og førte den til det sted, som kirken nu står, o ; af den årsag bygde de kirken dere. Men det sted, på hvilket grundvolden blev først lagt, kaldes endnu på denne dag Kirkestcnc. christen laurjtzøn,...
