Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der strandede en hvalfisk her oppe ved Buesdal i søndermarken ved Mårup lodder. Beboerne tog ham af, og senprne brugte de til hammelrebe, beneue til skamler at sidde p§ og skindet skar de i stykker og delte imellem sig. Hans J. Farver, Nordby.
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Før dåben blev her i Varnæs sungen et vers, og mens der ofredes, også et vers i Ægidius's salmebog. Dobtes to børn, stod drengen på højre side, og var børnene af lige kjøn, stod det ældste til højre. Barnet og fadderne kom ind i kirken midt under prækenen. Ved barselkoners kirkegang måtte alle koner, som havde deltaget i barselgildet, mode i barselhuset...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
En mand vilde sulte sine folk. En dag, de spiste meldmad, stod kan med brodkagen forved sig og brodkniven i den ene hånd og delte ud og skar af. Da drengen havde ædt den første meldmad, ser manden hen til ham, idet ban sætter kniven til brødet, og siger: Vil du have et stykke til? Han svarer helt stille: Ja tak. Da siger manden, idet han lægger...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Del var ovre på Fin-, før kaffen kom i gang, te der var en gammel mand, som hed Jens Karlsen, og han kom sejlende fra Nvkjobing og havde kjøbt sig et pd. kaffe og vel sagt også et pd. sukker til det. Så kommer ban nu hjem til hans kone. Bør, bitte iuor, a er nøj skidt tepas i awten. Hær hår a kjøwt not kaffe, ka do go kæn å law od te å læ BS fo en...
En ejer af By bjærg hed Søren Ammitsbøl og var der i århundredets begyndelse. Hans gravsten findes på Velling kirkegård omtrent midt for den østre side. Omkring graven var i sin tid sat et træstakit, opsat af Andreas Lang, som var gift med Ammitsbøls enke. Da Lang gik fra gården, efterladende sig en stor del bedrøvede kreditorer, blev ejeren af...
Der var en frue på Urup, måske det var af familien Rantzau, hun havde tre Bdnner, der alle gik ved krykker. Hun samlede godsets fattige børn sammen en gang om ugen, lod dem sætte sig på gulvet og gik omkring og delte mad ud til dem. Nar hun så traf på et kjønt barn, klappede hun det, græd og sagde, når man spurgte hende om, hvad hun græd for: Ja, det var...
Vi gjorde hove til Mosegård. Vi havde en dags høstet og en dags kløverslæt. Folkene hjemme vilde helst være fri for os om aftenen, og så trak vi 22 karle og 22 piger op til gården ved aftenstid. Rodemanden forte os an, og så blev vi drevne ind i et gulv og skulde forestille at sove. Men vi sov ikke. En pige snappede i et par karle og smed sig med dem....
Bvsmeden fik i ældre tid i løn af hver gårdmand: en tønde byg og to gamle daler (kurant). Derfor skulde han holde hestene beslåede og plovtøjet og vognene i orden, de vogne nemlig, der brugtes i marken, ikke stadsvognene. Han fik kosten, hvor han var. og så leverede de en mand til at ski og jærn og kul. De gjorde hans pløjning og kjorte hans mødding ud....
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Smårup præstegård, der ligger midt vejs mellem Viborg og Ålborg, er en uhyre stor gård, snart som herregård. En provst, der hed Cilius, havde delt gården i to dele og boede selv i den ene, men hans kone i den anden. Hver havde sin husholdning og sine tjenestefolk, men der var ellers ikke noget imellem dem, de kom sammen og taltes ved hver dag. En gang...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind. Hun skyndte sig. À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
Der lægger så meget til her omme, at det forste min moder kom til dether sted, da var der kun en lille knold, hvor de slog en børren flæg, og nu er det halve af det land, der er blevet, delt imellem 60. De kunde ikke enes om at skifte det, og så tog Varde det halve af det.
