Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
13 results
Danish Keywords: del
Hegsene går til Alters Mortensdag, men i Steden for med Brød og Vin skal de beværtes med de Sager, der kommer bag ud af Skaderne. For at komme i Besiddelse af de Dele, skal de klemmes ud af dem, og derfor ser Skaderne altid så forpjuskede ud ved Mortendags Tider. Opt. af Husmand Sv. P. Jensen. Voel S., Gjern H.
da.etk.DSnr_06_0_00524
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
da.etk.DSnr_06_0_00544
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
da.etk.DS_07_0_01396
Ane Olesdatters søn Jens Hansen, tjener og gartner på Tyrrestrup, var kjæreste med Maren Kristensdatter. Men dette stod ej Ane Olesdatter an, da Maren dels var fattig, dels uægte født, hvorpå der i de dage hvilede mere vanære end nu. Por at forhindre dette kjæresteri og få Maren fra Tyrrestrup, forgjorde hun hende, så hun blev krøbel i hænderne. I hendes...
Det er temmelig almindeligt på denne egn, at så snart en ko har kjælvet, malkes hun straks i en æggeskal, og begge dele, både skallen og ægget, indgives koen. Første gang den malkes efter kælvningen, lægges stål, f. eks. en halvt oplukket lommekniv, i mælkespanden. Lars Jørgensen Duelund, Lakkeudrup.
I en anden gård i Bræstrup havde de stort vanheld med kreaturer. Manden og hans svoger rejste så til Treide og sejlede over til Ole Golld. Svogeren skulde fore ordet; men Ole sagde: »Hvorfor snakker du så meget, og den anden mand ikke, da det jo dog er ham, der skal hjælpes. Men er du ikke bødker eller træskomand?« Jo, svarede han, han kunde noget af...
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
da.etk.DS_07_0_00294
Lav Grete var hjemme i Vang, traf det sig, at der kom en gammel kjælling eller kone, hvad vi skal kalde hende, og hun gik og spåede i kort. Så var der en ung karl, som gjærne vilde have sig spået. Hun spår ham også, at han skal hænges. Så går han hen og tager noget andet klæder på, og så kommer han ind et andet sted, hvor hun nu var taget ind. Der bliver...
da.etk.DS_07_0_00035
Bispen visiterede et sted, hvor der var en omgangslærer, som hed Kristen Jepsen. Han mødte i kort trøje og rødstribet vest. Så siger bispen: »Har han ingensorte klæder?« — »Jo, a har.« — »Véd han da nogen højtideligere lejlighed at bruge dem til end denne?« — »Ja, på fredag skal a ægtevies til Maren Povlsdatter.« Så vender bispen sig til præsten : »Hvad...
da.etk.DS_04_0_01184
En gammel kone, der hed Kirsten Skomagers, boede på Hejls mark, og på Grønninghovecl mark boede en husmand, der hed Henrik. To eller tre af hans børn blev forgjort, de galede som høns og gjøede som hunde, og de var blevne forgjorte at Kirsten Skomagers, der en dag var kommen og havde bedt hornene om at låne sig en redekam. De søgte råd flere steder, men...
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
da.etk.DS_07_0_01359
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
da.etk.DS_06_0_00209
31