Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I 30erne var Clausen præst i Vorde. Embedet blev ham fradømt ved en provsteret, fordi beboerne klagede til biskoppen over hans drikfældighed og det forargelige samliv, han og hustru førte. Hun skal mange gange have forfulgt ham og truet ham med slag og hug. Hun slog to tænder ud af munden på ham og truede med at gjøre det slemme ved ham. Tre mænd...
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var...
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
Madam Hald siger: Hvad vil han helst have, Thomas Elle, enten en snaps til hans smørrebrød eller en skål tevand?" Han svarede: A tak, madam, begge dele er gode. Så fik han begge dele. j. B. og M. H, Lille-Tåning.
En læderhandler blev engang syg og døde. Hans kone vilde gjærne begjendtgjøre det for venner og kunder og tillige lade dem vide, at hun agtede at fortsætte forretningen, og lod da følgende bekjendtgjørelse indrykke i avisen. Min salig mand er vandret heden, han hviler nu i gravens fred. Med læder håndled' han herneden, og det gjør jeg fremdeles med. P....
En smed fra Randum arbejdede for godsejer Weinschenk på Ounderupgård. Da han en aften i meget beskjænket tilstand kom fra sit hjem, fik han møllerkarlen i Trende mølle til at ledsage sig op til gården. Vejen fører til dels gjennem heden, og da de kun var et lille stykke fra gården, ser de en hvid hovedløs stud, der står oppe i heden noget fra vejen....
Nede i Staby var der en fattig mand, som gik og tiggede for brødet. En aften, det var mørkt, kom der en hovedløs hest efter ham, som han går, og så bliver han begribeligvis forskrækket. Men nu havde han hørt, det skulde være godt, når en mødte spøgelse, at holde et stykke egstål hen for det, og så trækker han hans kniv op af lommen og holder den frem;...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
A tjente i Dolbyyård, da min husbonds fader blev begravet. Så kom Pludder-Mads og Lamme-Dorret også der den tredje dag og vilde have noget. Han hk steg og ogsekjod og mere, og det putter han til hobe i hans hat. Da den var nu fuld, og han sætter den på hovedet, så skulde resten i lommerne. Til sidst vilde han have noget af tobakskassen og rager ned og...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra æ Kløww1). Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
En husmand, der boede i Løgsted, skulde til bryllup i Grynderup. Så skulde en gårdmand, der hed Peder Kristensen, kjøre for ham. Da han var kusk, kom han til at sidde ved den nedre ende af bordet, men han spiste ikke noget. Så siger de andre: Hvordan er det, du spiser ikke? Nej, a véd ikke, siger han, hvordan det skal ædes. Du skal æde...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Konernes vejr begyndte 1ste februar. Var det godt vejr en dag, kom konerne med deres solhatte på og priste sommer, hen til den kone, der havde vejr. og gjorde hende et besøg. Var det derimod dårligt vejr, kom de i store kapper og med en 2, 3 klæder om hovedet, ja, nogle havde tre kapper om dem, kort sagt, alt det klæder, de kunde få byndslet om dem. Når...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Søndag før eller efter St.-Hans dag var der StHans gilde. Her var 2 æresporte med træbrikker på og derpå stod: Til ære for kongen! Til ære for dronningen! Til ære for den, som har stadsen opfunden! Ved siden af den ene port stod en figur som en mand, og i hans ene albuekrog sad ringen, som de skulde stikke til. De 2 porte var på gaden, den ene ved...
Gåådbassierne gik omkring og samlede 1 skp. malt af hver gårdmand til påskegildet, der holdtes i to gårde, de gamle og børnene var i den ene, og den vogsne ungdom i den anden. De to piger, der stod for pigelegestuen nytårsdag om aftenen, de delte nytårsgaver ud, og de to karle, de tog til nytårsgaver, de var gåådbassier. Om påsken skulde gåådbassierne...
