Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
I Spentmp har de også brugt at virke med nogle små firkantede plader, de kaldte brikker. De havde et hul i hvert hjørne, og der var tre ved siden af hinanden. Det stiltes an fra én dør til en anden inde i stuen. Der vævedes pranuiseler, strømpebånd o. s. v. Bi ikkerne drejedes om, og så puttedes skytten ind. Man brugte også at vrikke. Trådene spændtes...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Der tjente en karl på Gjødinggård, som var sådan en grov æder, han vidste ingen måde, og der var ingen kårre på, enten han var mæt eller ej. Han snakkede en gang med min fader, der tjente som skytte på gården, om han kunde ikke lære ham et kjendetegn på, hvornår han var mæt. Jo, sagde min fader, du skal først føle på din pande, og så skal du pikke på...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Lægger nogen hund sig langs efter en dele på stuedøren og vender hovedet mod døren, så enten kommer han af gårde eller doer. Dele o: fjæl. J. B.
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
I de første dage efter markernes udskiftning gik min bedstefader i Skjohlelcv og var meget bekymret og nedbøjet. Hans svoger Mikkel Jensen i samme by mødte ham og spurgte, hvad han gik og spekulerede over. Han svarede, at der var gjort ham megen uret ved udskiftningen, ti den mark, der var tillagt ham af udskiftningskomniissionen, var udlagt pa fem...
En af bymændenes første gjerninger om foråret var at hænge vangeleddene, hvoraf byen havde fire, og som bekostedes og vedligeholdtea saledes. at to mænd var sammen om omkostningerne til hvert enkelt, dog blev intet led hamgt for fælleden, ligeledes istandsattes hegnet for og omkring fælleden. Det var dels stengjaude. dels jordvold eller vandgrofter. Pa...
Den byggeplads, som i disse dage er kjØbt til et forsamlingshus i Yolc, blev for noget over 50 ar siden kjøbt af en smed, der hed Smed-Hans. Det var fællesjord. alle bymændene var lige gode om det; smeden skulde have jorden for 15 rigsdaler. Han kom nu ellers i tanker om, at det var temmelig meget, at han skulde give, og bymændene kunde beller ikke...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Smårup præstegård, der ligger midt vejs mellem Viborg og Ålborg, er en uhyre stor gård, snart som herregård. En provst, der hed Cilius, havde delt gården i to dele og boede selv i den ene, men hans kone i den anden. Hver havde sin husholdning og sine tjenestefolk, men der var ellers ikke noget imellem dem, de kom sammen og taltes ved hver dag. En gang...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
