Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
Et sted ved en præst skulde konen gjøre barsei, og jordemoderen blev hentet. Da så barnet var kommet til verden, sagde hun: A, hvor det dog er et dejligt barn. Dertil svarer præsten: Ja, det er også en Herrens velsignelse. Men konen der henne i sengen lå og gav sig endnu. Lidt efter siger jordemoderen : Men Gud, der er nok én. Så siger præsten :...
da.etk.JAT_03_0_01793
Folkene kom hjem fra marken og skulde have melgrød til deres nætter. Så siger en hostkone meget vredt: >Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem? Madammen stod i stuen ved dem. Så svarer tøsen sagte, hun stod lige ved siden af: li, ti stille, dem har madammen selv lavet. Straks vender hun om: Ak, det er såmænd da nogle dejlige grød, de...
Min fader, der boede i Tustrup, gik på dagleje. En dag var han et sted, hvor der ikke var meget renligt. Konen havde skålerne med madfedt og med skosmørelse stående ved siden af hinanden inde i spisekammeret. Da hun nu gik der ind for at smøre hans meldmad, tog hun af skosmorelsen og smurte på brødet, og derefter lagde hun ost på. Hun gav ham nu...
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
Ved år 1841 kom en Preusser, som handlede med humle, til Fiskholm i Arrild sogn, hvor han på sine tidligere rejser havde stiftet bekjendtskab med en pige, og med hende blev han gift. Parret fulgtes ad til Preussen, og året efter kjøbte de det hus på S vin høj, som ligger nærmest ned mod Lindet skov, øst for studevejen. Konen forte da med sig syv store...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Kancelliråd Holst på Trøjborg han så en gang et dejlig sort øg hos en mand i Bonderup, Hans Lutzen, og selv havde han mage til det. Nu vilde han jo absolut kjøbe det af ham, men manden Wide ikke af med det. Han så hesten en tre gange og kom efter den og bød ham mere for hver gang, men han vilde ikke. Til sidst siger han: Du skal nok komme til at...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Efter 1372. Man linder undertiden i maven pa torsk og rokler et dyr. som de bar slugt i sig, på størrelse som en mus. undertiden større, hvilken kaldes en havmus: den er ladden med tynde har, men tillige overmåde dejlig af farve, da den på sine stede]- at kroppen er rodagtig, andre steder gul og andre steder grøn. eller for at give et tydeligt begreb om...
Ole Jensen her i byen såede sin sæd sent om efteråret, og Når man spurgte ham hvorfor, sagde han: *Vi får en sommer endnu. Derfor siger vi endnu, når dejligt vejr indtræffer i oktober: Det er Oles sommer. L. Lassen, Tovstrnp.
I Møborg sogn er for flere år siden funden en slags blåler, som bønderne kalde lim. Samme ler bruger de til at gjødc jorden med, og ved det samme frembringes dejligt korn. Samme ler er besværlig at få, fordi det er dybt i jorden. Præsleindb. t. Bloch. 1766. P. Borgen, Møborg.
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind. Hun skyndte sig. À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.
Et sted havde de fået en ny præst. Så er der en, der siger til en mand: Nå, hvad tykkes I om jer nye præst?" Å, det er en dejlig mand, han vilde nu gjærne have os til Himmerig ållsammel, men (siger han nok så stille) a trower missel it, han drywer et". Md. Kristine Andresen, Todbjærg.
En mand i Hygum vilde synge en julesalme juleaften, da de havde spist deres natter. Så sang han: Glade jul, dejlige jul, Stine, hår du lot for æ høns? Dernæst sang han: Dejlig er den himmel blå syng nu, I Satans knæjjt! den gang I kom fræ æ kro og var fulde, da kunde I nok synge. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
En mand i Rostrup havde god lynghede, og da han nu var gjerrig på det, solgte han tækkelyng til Østerboerne. De kom og hentede det, og han fik en rigsbankmark for hver trave, men de skulde jo komme og hente det. Det var nu i sommertiden, og da det var så dejlig månelyst, så rejste han sig om natten og plukkede lyng. Han kunde plukke en trave i timen. En...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
