Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Jens Hansen fra Højest på Agerskov mark var møllebygger af profession og sådan en morsom mand. Han vilde en dag ud til Tonder, og så kom han ind i et værtshus imellem Tonder og Kloster, der kaldes Damhus. Der sad et par advokater inde, og de vilde narres med ham, for Jens Hansen kunde nok stille sig an, som han var stjampe, og det gjorde han altså nu. De...
Provst Bøtcher var på visitats hos lærer Dahl i Gimsing. Da de var færdige, skulde de ind i degnens stue og have et lille foder ovenpå dagens anstrængelser. Provsten udtalte tilfredshed med det veldækkede bord og satte sig. Men så spørger han degnen efter et øjebliks ophold, hvor langt han havde til kroes. Hentydningen blev straks forstået, idet Dahl...
Der var en af de hjemmegjorte degne i Bønder-Kongerslev, og han havde bispevisitats. Så var han ved at tale med børnene om paven, og hvordan han bar sig ad, og det var jo ikke rigtig godt alt sammen. Iblandt andet faldt der da den ytring fra ham til børnene: Var det da ikke en Satans pave. Lærer J. Thomsen, Møltrup.
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Vi havde en pastor Trøj i Tirstrup-Hodde og når ban kom til Tirstrup om søndagen, skulde der altid forst en flaske ned til kroen og fyldes, og den sad så han og degnen og skiftede. Så var det en julemorgen, da stod folk og ventede længe. Mon flasken er gået ned til kroen? sagde de. Nej, i denher tid er den velnok fyldt hjemme fra, sagde andre, så de...
En præst i Snedsted kaldte de den gale præst. En sondag, han stod og prækede, kom han til at stå og se ud af vinduet og kunde der se både degnens og præstens jord. Så ser han, at koerne giver sig til at bisse, og da udbryder han: Nu tog Fanden degnens ko, og præstens bag efter. Niels Vig, Ø.-Vandet.
Pastor Ågård i Gjørding gik i tre par underbukser, og så var de yderste endda vatterede. Han havde også tre uldtrøjer på, og så i det hele ud som en pølse, så udstoppet var han. Sveden drev af ham, så han måtte skifte undertøj tre gange om dagen, og han havde et regiment af stole der inde i sovekammeret, som ban lagde stykkerne på ét for ét, når han trak...
Pastor Dahlhof i Nykjøbing på Mors stod en sondag for alteret og skude modtage barncdåbsotfer. Blandt de ofrende var en ung pige, som at en fejltagelse kom til at lægge både præstens og degnens offer på alteret. Hun vilde hurtig rette fejlen og tage degnens offer tilbage, men præsten lagde sin hånd over offeret og brolede, så at det gjenlod i hele...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
Gamle Hansen, der var degn i Veerst, han plejede sædvanlig ved ofring at gribe så gridsk efter pengene, næsten før folkene, der ofrede, fik dem lagt til ham. Nu var degnestolen jo lige oppe ved alteret, så præsten så det. En dag sagde han til ham: De har en styg vane, Hansen. Hvad mener De, hr. pastor. Jo, det ser virkelig ikke pænt ud næsten at...
Degnen Schmidt i Øster-Lindet var kommen til at spille femtenstreger med en mand i sognet, og han tabte nogle penge til manden, men havde ikke pengene ved sig. Det stod så hen en tid. Ved en barnedåb skulde den mand op at ofre. Da han så kommer til degnen, slår han et knips med fingeren og siger: Kvit. Præsten ofrede han jo ordentlig til. Degnestolen...
Lyngby. Degnens rente er en ørte frakommen, han fik af kirkeladen, som Christopher Bang haver taget fra degnen, siden han blev stigtskriver, som degnen skulde have, for han skulde holde strenge til klokkerne og for kirkegulvet og to kirkens klæder.
Degnen holder skole i sit hus og i en gård, kaldet Ure, hvor dog sjælden nogen indfinder sig formedelst stedernes langtfraliggenhed og vejens besværlighed i de korteste dage. Ingen er vant til at lade nogen gå i skole før mortensdag eller længere end til pedersdag. For og efter den tid haver hver sine behov til at vogte fæ og gjore arbejde. Udi Tulstrup...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
En voksen karl fra Hammel, der hed David var ikke bleven holdt i skole som barn, fordi han havde brækket et ben, der ikte blev sat ordentlig sammen, så det blev skjævt, og af den grund holdt moderen hånden over ham. Mine foræld, havde en rød kvie, der faldt i en groft og brækkede sin hals, og siden var al Daniels tidsregning fra den tid, så den...
Ole Gret og Hans Glarmester gik omkring og stjal, og Ole blev så arresteret i Ringkjobing. Efter at han havde udstået hans straf, skulde sognefogden fra Vinding hente ham, og så sad han på vognen og fortalte om hans bedrifter. Da de kom forbi en kartoffelkule, sagde han: Her har Hans og mig stjålet kartofler. Men Hans var lige godt for slem, for den...
De forste tre fredage efter jul (påske eller nytår) skal man lægge mærke til. hvad vejr det er. Den ene er for torv, den anden for bo, den tredje for høsten. En gammel degnekone sagde den første fredag: Nu skal de gu passe på at få djer brændsel hjem. før det bar regnet hele dagen, det skal gu Dæwlen nok sæde. Mette Marie Hansdatter, Verst.
