Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en...
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Just Snuffelborg, der boede op til Kås mark, bagte brød af lyngbrum. Konen på Kås vilde vise sine folk, at de fik godt brod, og så fik hun fat i noget af Justes brod og kom ned og viste os. A tjente der som pige og sá det, Det smadrede lige ml fra hinanden, og vi kunde så tydelig se lyngblomsterne i det, Else Kristensdatter, Jegind.
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
De såkaldte potatos eller jordæbler er forsøgte af de tyske kolonister på Randbøl hede, ja, eudog af nogle landets egne indfødte i samme egn og skal nogenledes betale både den jord, de plantes i, og den umage, som haves med dem, men om det dog vil nogen sinde komme til ret alvor med deres forplantning, véd jeg ikke, da de fleste landmænd mener, at den...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Hr. Knud Storm sad og soldede med bønderne til langt ud på natten. En gang havde de været der og kjørt hans gjodning ud, og så sad de bag efter og pimpede. Så kom endelig præstekonen og sagde: Skal vi nu ikke bryde op? det er høje sengetid. A, lad os gå ned i borgestuen, folkens, der kan vi pippisæl sidde og snakke i ro for kvindfolkene. De fulgte...
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit...
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
Nytårsmorgen skulde man spise frokost, inden man gik ned til kreaturerne. Denne frokost bestod af et stykke ost og et rundenomsstykke sigtebrød. Derefter skød man nytåret ind, og så fodrede man kreaturerne og gjorde staldtjeneste. Derpå spiste man davre, der bestod af ollegrød og plukfisk. Til middag vankede der suppe. Derefter gik mandfolkene til kirke...
Stafensmorgen skulde man spise davre ved lys, efter at morgenarbejdet var gjort, og ved den lejlighed skulde der lægges en hel ost på bordet, altså en, der ikke for var skaren af. Den kaldtes stafensost. Mors. E. T. K.
Inden davretid stafensmorgen havde karlene travlt ude med at få stalden gjort ren og fejet i grævningen. Dernæst skyndte de dem hen til nabostederne for at se efter, om de havde moget, for hvor det var gjort, måtte de ingen spilopper udføre, men hvor folkene var sovet over, der tog de møg af møddingen og kylte ind i stalden og fyldte den, så godt de...
