Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt...
Egne mandsnavne her er Girial og Kynde. Navr 1. dat. Jens Jørgensen Vindfold.
da.etk.JAT_06_0_00824
Moer Knutz fortæller, at da hendes fader, den gamle Sechusen, var degn i Stenbjærg, forstod mango, ja, de fleste børn ingen tysk. Sådan skete det en gang, at en dreng ved navn Niklåj altid læste galt, når han fik en tysk bog i hånden. En dag, da han som sædvanlig læste fejl, sagde degnen til ham: Dat stejt dår nich, Niklåj. Dat stejt dår nich,...
Klemen Lindbergs datter i Dybmose gik til konfirmation hos pastor Friis. Så skulde hun læse salmer af den evangeliske. Den havde sognefogden naturligvis ikke. Så sender præsten med pigebarnet et eksemplar af bogen til Dybmose. Men sognefogden tager bogen, pakker den smukt ind og skikker den tilbage til præsten. Den ældre salmebog var nok Pontoppidans....
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Det arriverede her i Vinding kirke i min si. faders embedstid udi de første åringer, at der en gang, da hor var kommuniou i kirken, blev frembåren på alteret fra kirkeejeren fransk brændevin og en anden gang rod kuurlak på alteret i steden for vin, så at han, da han kom af prædikestolen og fik det at se etc., måtte bie i kirken, lade sjunge en salme og...
Strand-Niels gik hen og druknede sig selv. Dat så Johannes den Døber eller den lådne Johannes, som han også kaldtes, og han tog en pram, sejlede ud til ham, slog en fangeline om halsen af ham, satte sig på toften og roede i land med Niels slæbende bag efter. I det forhør der blev holdt, gav Johannes den erklæring, at han formodede, det var et...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
Anno 1772 kostede en skjæppe rug 4 mark, ja, derover, mens 1773 kostede en skjæppe rug 2 mark 8 skilling. Af mangel på korn led mange mennesker stor nød og hunger disse tvende åringer, ti pengene var borte iblandt folk, og mangen en fattig, som næsten kreperede, gik ud at betle, kunde i visse sogner ikke få et stykke tør brod at stille deres hunger med,...
En gang var jeg inde hos Anders Byrholts med en anden lærer. Manden var oppe på hostænget, da vi kom. Hvem er det, der er med Dem? siger han. Det er biskoppen. Er det vel sandt? Nej, det er ikke. Gå så inden for, a kommer snart ned. Nu vilde konen straks hen at lave kaffe. Nej, De skal ikke, svarede vi helt bestemt, foi vi havde ingen...
Næsten hver mand i begge sogne har i en del åringer ladet kaste lim til jordens gjødning, og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at så havre udi, ja, endog derefter har de sået byg derudi og stundum noget lidet rug, hvorved avlingen til stederne er bleven forbedret. Vinding 1. dat. 163031. T. Dorchæus, Vinding.
Thomas Toft i Hjemsted havde en datter, der blev forlovet med en landmåler, som opholdt sig i byen for at udskifte landet. Af den grund sørgede han for, at det bedste land kom til gården. Senere fik hans kjæreste en vissen arm, og derfor vilde hun ikke giftes. Peder Hansen blev gift med hendes søster og fik gården, og efter ham hans søn Thomas Pedersen...
En kone i Ølgod spurgte en mand, om hans datter havde lært at læse. Ja, nu har hun lært alle æ gale navne". Det var profeternes navne i bibelhistorien, han mente. Letbæk mølle.
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
I 1848 sagde soldalerne: De ær nit so gut får en jæunle kåel, dat is fiel bæsser, wenn vi twe ist. Peder A. Bjerregård, Brandstnip.
da.etk.JAH_05_0_00253
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
I den gamle tid, da bønderne gjorde hoveri, var der et år, de avlede så godt på Skårupgård i Todbjærg, og da lod justitsråd N. P. Secher samle en stor stak af halm sammen. En mand fra Elsted spurgte ham, hvad det skulde til. Det skulde gjemmes, til folk kom i trang. "Gid Fanden havde det skidt," sagde manden. Det svarede han ikke til, men skrev det bag...
