Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Mændene i Hem var mere ansete end dem i Dønip, og de ringeagtede formelig Dørupperne, for det de ikke gjorde noget ved deres mark. Dørup levede ikke af andet end at fiske, danne øgpuder og binde limer, og af og til tog de en træknot med i vognen til Horsens at tage penge ind for. Når de skulde ud tidlig om morgenen og fiske, gik de omkring til stederne...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
Det var også skik her, at de unge sang maj i by. Det var majaften, og de sang maj visen, der begynder sådan: Nu bringer vi dig maj i by, Hør det, som vi bede, vi priser dig med sange ny. Vær os alle en nådig Gud med glæde! Når de kunde få en grøn majbøg til majaften, så tog de den og satte den ned, hvor tre veje støder sammen, og hvor der altså...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
De havde lerkakkelovne stilt an af vindtørrede sten. En sådan kakkelovn var mesten sat op i et hjørne, hvor meldbalken og skorstensmuren så udgjorde de to faste sider. Men stod den frit, var der sat en mur op ind i stuen, som dannede en ret vinkel med skorstensmuren. Den var kun en halvanden alen høj, og oven på den var lagt en ramme, som kaldtes...
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Der fortælles, at da Estrup by blev indlagt for at danne herregården, da var der én mand, der var selvejer, ham kunde herremanden ikke hverken med det gode eller med det onde få til at afstå hans gård, men de andre gårde, som rimeligvis var fæstere, havde han da faet alle til hobe. Så en aften, den bonde kom fra Ribe, så lod herremanden hans skytte lægge...
da.etk.JAH_02_0_00120
En pige her i den gård i Lindeballe, hvor sognefogden nu boer, hun var ude ved noget, de kalder Skummelbakken, der neden for gården. De havde vasket, og hun var nede og skulde danne ved tojet. Så hører hun noget, og ved hun kommer til at se sig om, så ser hun, der kommer en ulv. Lige strags fatter hun den tanke at putte sig under baljen, og der sad hun...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Det var det År, a gik til Præst, da bliver det galt i Gården Stejlbjærg, sådan om Efteråret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke få Smør, og så troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke så lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, når de havde kjærnet allerlængst,...
Jens Jensen Hjuler på Vinding Mark var bleven så meget forhegset af en de kaldte Kirsten Kohave, og Doktor Klem i Vejle kurerede på ham så længe, te han sagde ham sig helt fra og erklærede, te han vidste ikke, hvad han fejlede og kunde da ikke kurere ham. Så kom han hen til en klog Mand i Sillesthoved, og hans Fader Jens Hjuler Per Krog var med og Jens...
Den gamle Peder Kristensen i Bindeballe havde en Tjenestepige, der skulde kjøre Mogvognen, og så skjennede Hestene for hende, og hun fik sit ene Ben brækket. Den Gang brugte de jo blot Hjemmedoktorer, og så skulde hun hen til en sådan én og have hendes Ben dannet igjen. De tog så over til Jens Kusk i Smidstrup. Den Gang de kom i Nærheden af Vester...
Det sydvest Tårn på Engelsholm det er Fandens Tårn. En Gang var der så mange fremmede, at de kunde ikke huse dem, uden der skulde én ligge i en Seng inde i det Værelse. Pigen fik så Befaling til at gå ind og danne Sengen, og hun kommer også derind med Lys, men da lå der en stor sort Hund midt på Sengen. Den sagde ingen Ting, men gjorde heller ikke Tegn...
Falster var forhen Byttergods, og den Gang der boede Enkedronninger på Nykjøbing Slot, brugtes Bøtø til at forsyne Slottet med Mælk og Smør, og derfor blev der oprettet to Mejerigårde der ovre. Syd for Bøtø mellem det og Gjedesby ligger et Stykke Land, der forhen var aldeles øde og lutter Sand, men nu er beplantet med Skov og tilhører Ovrupgård. Ejeren...
