Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
106 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: daarlig
Min Bedstefader fortalte en Tildragelse fra den Tid, da Kosakkerne var her, det var altså i Ufreden 1814. Folk skulde levere Naturalier til Armeen, Flæsk og Kjød og Fødevarer, og så var der en Mand her fra Tyrsted, der en Dag havde været i Frederits og leveret en hel Del og fået Kvittering for, at det var afleveret. Som han nu står og skal til at hjem...
I det 16de Århundrede var der på min Fædrenegård i Sommersted en Mand af min Slægt, som hed Jens Nielsen. Da Landet så blev oversvømmet af Wallensteins Tropper, fik den Øverstkommanderende sit Hovedkvarter på Revsø. Jens Nielsen var en formuende Mand og holdt 12 store Køer — det havde nemlig meget at sige i den Tid, at de var store. Nu kom der Ordre fra...
da.etk.DSnr_04_0_00161
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...
I Løgager i Tern boede en gammel Mand, der hed Niels Rask. Han havde flere Gange set et Lys stå ude i Marken om Aftenen, og så gik han en Gang derud til Stedet og begyndte at grave, for han tænkte jo, der var sat en Skat ned. Han kom også godt nok til en Kiste, og den sad der en Hund på. Så tog han hans Frakke af og lagde ved Siden af og tog nu Hunden...
da.etk.DSnr_03_0_01386
Når man går fra Eltang By op til Kirken, ser man på højre Side af Vejen og tæt ved den en Fordybning mellem Bakkerne omtrent så stor som en almindelig Gårdsplads, og den har været en hel Bløde, men er nu så vidt udtørret, at den er bleven til Engbund. I gamle Dage kjørte her et fornemt Herskab forbi i en Karet med 4 Heste for, og da de var fremmede på...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
da.etk.DSnr_03_0_01078
I forrige Tider var Lilleballe den vigtigste By i Eltang Sogn. Da Tienden blev fastsat, kom Folkene fra Nørre-Bjært ingen Tiende til at give af Rug, fordi de ingen Bug kunde avle på deres stærke Lerjorder. Derimod var der stor Rugavl i Lilleballe. De kaldtes også de Bjært Rakkere, og der blev i det hele gjort Nar ad Folkene i Bjært. De havde meget Jord,...
da.etk.DSnr_03_0_00845
Da Manden på Fovsletgård vilde have Gården bygget op, da var der en stor Mester, der tog sig Arbejdet på. Han spurgte ad, om der var Tømmer nok. Det sagde Manden ja til, og dersom der ikke var det, så skulde han nok få. Da Tømmeret var hugget til, så stjal Herremandens Datter en Lægte, og den brændte hun. Den kom så til at mangle, og Bygmesteren havde...
da.etk.DSnr_03_0_00820
Imellem Brøns Mølle og Skjærbæk er noget høj, sandet Mark, der nu er groet i Hede eller tilplantet og endnu kaldes Kalby Mark. Min Fader har fortalt mig, at her skal have ligget en større Gård, der hed Kalby. Det er meget dårlig Jord. Jorderne blev delt imellem Lodsejerne i Nørre Skjærbæk og Søndernæs-Astrup. Brøns og Skjærbæk Sogne, Haderslev Vester A....
da.etk.DSnr_03_0_00793
På Landerupgårds Mark er en Kilde, der kaldes Kongens Kilde og endnu giver meget Vand. Her skal Kong Harald Blåtand have haft sit Badested. Jorden tilhørte en Husmand, der boede, hvor nu Landerupgård ligger, og Kongen gav ham Lov til, at han måtte få al den Jord, han kunde pløje omkring med et Par Stude, mens han sad i Badet, for så at få Kilden til Eje....
da.etk.DSnr_03_0_00632
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
På Enden af en gammel Kirkestol, der er stillet op i Hvejsel Kirkes Våbenhus, findes indskåret: 1634 hafr Nels Nielson i Bialeøf som nv er oc hafver vert kirkevere i 19 år ladt set dese skmel. Det sidste Ord er sikkert forkortet, fordi der ikke kunde stå mere. Bogstaverne er tarveligt skårne, og Pladsens Fordeling er også meget dårlig. Hvejsel S.,...
På Hvejsel Kirkes Alterkalk står Årstallet 1772 og intet andet, på Disken står intet. På Prædikestolen er 5 Felter med gammel Udskjæring. I det andet er et utydeligt Våben med Bogstaverne P. F.; i det 3dje (midterste) Felt findes et sammenslynget SF, i 4de Felt er et andet Våben (Juelernes, en segsoddet Stjerne over 3 Bølgelinjer) og Bogstaverne P. I....
På en gammel Altertavle, der ligger i Stumper og Stykker oppe på Hvejsel Kirkes Loft, står: Anno 1595. Den har været forgyldt, men overmalet i en meget sen Tid og på en meget dårlig Måde. Noget af den er borte, da Skolebørnene har gået der oppe og leget med Stykkerne og vel også taget deraf med sig. Jeg fandt to Stykker ude i Tårnet. En Skoledreng af...
da.etk.DSnr_03_0_00283
2G6. Kirkeklokken i Ringenæs er ikke ret stor, og i andre Sogne taler de noget ringeagtende om den. Der er et gammelt Mundheld om di Rinkenisse Gryder. Den skal være bleven støbt på selve Kirkegården, og alle Folkene i Sognet gik forbi Gryden, hvori Klokkemalmen var, og kastede hver en Sølvskilling deri. Men Skillingerne må have været for små, siden...
Per Rytter var Kroermand i Starup. Han gjorde Nar ad Folks Varselsbistorier. En Kone fortalte ham en Dag, at hun havde set en Ligskare på Vej til Kirkegården og en af Bærerne faldt om et Sted. »Det er noget Sludder,« sagde Per Rytter og bandede på, at han nok skulde gjore det til Løgn. En Månedstid efter døde en Mand, og Ter Rytter skulde med i Ligfolget...
Min Onkel Theodor Matzen var Skibstømrer, og han sejlede da med et Skib og lå nede i en Kahyt sammen med Kapitainens Søn. Så en Aften havde han haft Vagt, og hen på Natten sagde Kapitainen til ham, han skulde gå i Seng; »det bliver rimeligvis strængt Vejr, og der kan måske blive Brug for dig.« Han gik så til Køjs, men da han havde ligget og sovet noget,...
da.etk.DSnr_02_J_00414
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
da.etk.DSnr_02_J_00378
I en Gård i No tjente en gammel Røgter, som en Aften fortalte, at han så' en Ligskare bevæge sig ad en Vej, der ikke førte til Kirken, men tog en helt anden Retning. Han tilføjede, at han var vis på, der snart vilde komme et Ligtog her fra Gården og følge den Vej. Man bemærkede, at det var noget Snak, da den Vej var dårlig og ikke kunde bruges til...
En Aften, da en Mand fra Darum kom kjørende hjem fra Bramming, kunde han ikke forstå, hvad der var i Vejen med Hestene, og da de var komne i Stalden, smed de sig ned og vilde ikke æde. Der kom en anden Vogn bag efter, og Kusken på den så' en lang Række Vogne. Det var et Ligfølge, og den forreste Vogn var Ligvognen, for han kunde se Krandsene. Den første...
3