Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Mine Forældre kunde ikke dreje Kalve, og de kunde på ingen Måde få dem til at leve. Så søgte de Råd hos en klog Mand i Torsled, der kaldtes Ovnbøl Smed, men hans rette Navn var da Ebbe Alexandersen. Han lærte dem, at de skulde tigge nogle Knappenåle og så sætte dem ned i Brolægningen lige ind til Dørtrinet til Kohuset og med Spidserne op ad. Min Moder...
Når en har strøget en Kniv på et Dørtrin, bør han eller hun, med det samme Strygningen er forbi, spytte på Dørtrinet; sker det ikke, og en frugtsommelig Kvinde så er så uheldig først at gå igjennem denne Dør, kan det have betænkelige Følger for hende. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
De gamle kunde ikke lide, at nogen stod og favnede i en åben Dør. Det skulde være skadeligt for frugtsommelige Kvinder. Var det sket, skulde de tage en Lime og feje over Dørtrinet med, inden der kom nogen ind bag efter. E. T. K.
da.etk.DSnr_04_0_01230
Når køerne skal ind om efteråret, skal manden selv gjøre det, eller, om han er forhindret, af én, som er godt underrettet om, hvad der skal siges eller gjøres, for at ingen hekse eller ulykker skal komme om vinteren. Han tager uldvanter, læggeren økse eller værktøj med stål i foran dørtrinet, enkeltvis bliver de trukne ind, og kloven bliver påknæppet....
Når køerne skal på græs, og de skal ledes ud af stalden, skal der sættes stål over døren og lægges stål på dørtrinet. Lars Frederiksen.
Første gang hestene skulde på græs om foråret, lagdes en kniv på dørtrinet og én på karmen over døren, hvor igjennem hestene skulde ud. Dette gjordes også om efteråret, når de skulde på stald. Om foråret fik de først et pulver. P. V. Jensen, Stige.
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
Har man en hestesko slået i dørtrinet, kan ingen hekse, ja, ikke Fanden selv komme ind. J. M.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
