Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Henne hos vor Nabo Rasmus nedgravede de en Gang under Dørtræet i Kostalden en levende Kalv som Middel mod, at Køerne skulde kaste. Arbejdet skulde foregå stiltiende. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_06_0_00839
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Gårdmand Jens Zakariassen i Store-Velling var bleven forhegset og var meget dårlig. Hans Stifsøn havde nægtet at tage en Møllepose med for en Kone til Sørens Mølle, og så blev Jens dårlig. Min Moster, Ane Katrine Møller, der var hans Stifdatter, måtte så af Sted til en klog Mand i Skjærup. Han sagde, at de skulde lægge et Kosteskaft på Dørtræet, når den...
Når der kommer en Hegs og vil Ind i Huset, kan lnin tage Smørrel fra en, men del kan forhindres, når der lægges et Kosteskaft eller en Stoppenål forved Dørtræet, Når der går en Hare på Marken, og de har Mistanke til. at det er en Hegs, så skal de lægge en Saltkjærne forved Skuddet, hvormed de skyder efter den. (Århus), Fru Kristine Jensen, Århus.
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
De havde en Hegs ude i Lindeballe Skov, der hed Dorte, og hende havde de megen Respekt for. Når hun kom et Sted og vilde tigge Mælk, så havde de en Stoppenål, der aldrig havde været Garn i, og den blev lagt på Dørtræet. Når hun så gik derover, så havde hun ingen Magt til at forhegse dem, der var i Huset. Lindeballe S., Torrild H. Ane Marie Nielsen,...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
En Mand i Brydegård, der hed Mikkel Pedersen, han havde meget Uheld med Kreaturer og søgte da til den kloge Frands på Slæden (o: Sletten). Han rådede ham til, at han skulde nedgrave en levende Ko eller Kvie under Dørtræet, som de andre skulde gå hen over. Uheldet skulde da nok gå væk. Manden havde en Kvie, som var syg, men den var dog levende, og så grov...
Der var én her i Øse, de kaldte æ gale Dreng eller æ kloge Dreng, han var nok et uægte Barn, og han fik Cyprianus af Jens Madsen i Oved. Den gamle Jens Madsen var så velhavende og sad ved en stor Gård og havde mange Penge ude på Rente. Så blev han syg og troede, han skulde dø. Da fik han Bud efter Pastor Håse, han skulde komme og berette ham. Han gjør...
da.etk.DSnr_06_0_00083
Jeg var Gartner på Gården Ålegård, som ejedes af en Hasselbalch, men jeg og min Kone skulde bo på Tvedgård, og den var meget forfalden og blev snart efter reven ned, da ingen kunde være der for Spøgeri. Der havde været en Mand på Gården, der havde sagt, at en Mand skulde aldrig finde nogen Lykke på den Gård. Når en Ko blev trukket ind i Stalden, kunde...
Det var om Efterårstiden, og Køerne gik løse. En Aften, Høvren kom hjem til Sudergård i Dronninglund, manglede der en rødbroget Kalv. Det var mørkt, og Drengen var ikke lysten i at gå ud at lede, men der var jo ikke andet for. Så gik han og daskede ned forbi nogle Høje, de kaldte Galgehøjene, og derfra tvært over Heden ned til Tolstrup, for der havde han...
Der var nogle, der troede, at denher Ålen (Blodpis), som Kreaturerne forhen fik, var Forhegselse, og så hentede de en Mand ovre fra Hvinningdal, der hed Daniel Vinter. Han kom så og så Stalden efter, men han skulde altid være alene der inde. Så lagde han noget under Dørtræet, som Hegsen ikke kunde gå over. Tem S., Vrads H. Lavrids Madsen, Løgager.
A tjente et Sted nede i Sønderjylland, hvor der også var en Andenkarl, og han fortalte mig for fuldt og fast, at hans Fader havde været med til at grave en Skat ud. Der havde brændt Lys på Stedet, og så var de komne i Tanker om at tage den. De indgjærdede den Runding, hvori de vilde arbejde, med Pæle og Ris, og det var jo en Overenskomst, at de ikke...
I Stenderup var en Høj, hvor der boede en Bjærgmand. Han kunde slå hans Kiste i Låse, så det gav et Dunder, og de kunde aldrig holde Hestene tøjrede i Nærheden. Karlen i Gården havde set denher Nisse, og så kom han og en anden Karl i Tanker om, at de vilde grave i Højen efter hans Kiste. Den første Dag de gravede, var der flere der ude at se på det, og...
