Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Drømme om æg eller æbler betyder dødsfald. Ovstrup. P. K. M.
Når der brænder et rundt bul i tørven, skal buset snart brænde. M. Møller.
Den måde, man lægger hænderne sammen på, viser, på hvilken tid af døgnet, man er født. .]. Kr. N., Grindsted.
Efter 1082. Når man slagter en gris til julen, ser man efter, om der er en ligkiste i milten. En sådan varsler nemlig dødsfald i huset eller i familien.
I Skarnager, Næsborg sogn, enedes en gårdmand og hans kone om at skaffe sig af med den gamle kone, som de havde forpligtet sig til at svare aftægt. De gav hende gift, og hun blev begravet, skjøndr det nok ikke var så fri for, at folk mumlede noget om, at det pludselige dødsfald ikke hængte så rigtig sammen. Da gik der en aften to mænd forbi kirkegården...
Lærer Jensen-Juul, der forhen var Lærer i Hammer, har fortalt mig følgende: En Gårdmand i Hammer, der hed Jens Brejnbjærg, mistede sin Kone, og da hun var død og begravet, gik jeg derhen for at tale lidt med ham og trøste ham. Jeg sagde da blandt andet: »Det Dødsfald kom Dem dog noget uventet.« »Nej, det gjorde ikke,« sagde han så, »a havde fået Varsel...
En Mand i Lille-Spandet kom en Aften forbi et Hus i Byen og så' da Ildsluer fra Vinduerne slå op på Taget. Heri så' han et Varsel for Dødsfald, og nogle Dage efter døde Manden i Huset. Mikkel Sørensen. 27*
En Mand i As Sogn kom en Aften hjem til sin Gård, og da var Porten lukket. Men lige med et smækkede det den op på vid Gab, og ud af Gården kjørte en hel Ligskare lige imod ham. Han kunde kjende alle dem, der sad på Vognene så nær som én, der sad i gråt Tøj og var hovedløs. Næste Dag fortalte han det til sin gamle Moder, og hun sagde, at det betød...
Min Bedstefader Chr. Christensen var Degn i Andsager. Når der blev mældt ham et Dødsfald, førte han det strags ind i Kirkebogen, og når han var færdig med at skrive, plejede han altid at slå Penneskaftet af mod Bordpladen for at bevare Pennen. Den Lyd, det gav, når han sådan med Fingren lod Penneskaftet slå ind mod Bordet, den hørte han tit i Forvejen,...
Kristen Fjord tjente som Karl i Præstegården, og han kunde da tit høre, førend der blev Dødsfald i Sognet, at der blev slæbt med Seletøj i Hestestalden. Den første Gang han hørte noget, var, da han tjente som Dreng på en Gård. Over Stalden lå nogle Brædder, og han hørte da stundum, at det tumlede stærkt med dem. Efter en Tid døde den gamle Mand i Gården,...
Et gammelt Sagn fortæller, at når et Dødsfald skulde indtræffe på Søndervang i Stadil, kunde man forud ved Midnatstid se den søndre Port flyve op, og en Ligvogn med sorte Heste for kom da kj ørende der ind igjennem. Når den en kort Tid havde holdt stille i Gården, kjørte den igjen ud af den nordre Port ad Kirken til. Maren Bonde?
En Gang skete det, medens han (Hr. B. Aggerholm) var sin Kones Faders Adjunctus i Ådum, at han en Aften gik igjennem Storstuen, hvor han så en Del Folk i Sørgedragt med Flor, og en Liglugt kom ham for Næsen. Begge hans Kones Forældre levede da. Hendes Fader var Hr. Jep Tarm, Provst i Nør-Herred, han sluttede deraf, at Dødsfald vilde ske, sagde det og til...
Undertiden kan én af Hønsene i en Flok begynde at gå og gale med en ejendommelig klynkende Stemme, der dog har nogen Lighed med Hanens Galen. Den høres især om Dagen, men af og til dog også om Natten og betyder, at der snart vil ske Dødsfald i Familien. De gamle sagde: Galende Høne er ikke god, elsk den og had den ikke. Hans Jørgensen i Brundby påstår,...
Min Farbroder, der boede i Tyregod, havde et Forår et Får, der fik et sort Lam, og da det var det første, der blev født der i Stedet, tog han det for et Varsel for, at der skulde ske et Dødsfald der det År. Da han så havde gået et Par Dage og grublet over det, blev han selv syg, og nogle få Dage efter døde han. A mente nu, det var Angesten, der gjorde...
En Student og hans Fader kom kj ørende en Vinteraften i klart Vejr ind til Viby ved Kjærteminde. Med ét så' de et Lam komme lige imod Hestene midt på Vejen; det kom inde fra Byen. Så veg det til Side for dem, og efter at de var komne forbi, gik det atter ind på Midtvejen. De blev enige om, at det måtte være Kirkelammet, og strags efter blev der Dødsfald...
Min Moders Moder boede på Bjerlev Mark, og der er det passeret, hvad jeg nu vil fortælle. Min Moder kunde være 80 År nu, hvis hun havde været levende, og det er altså længe siden. Hun gik en Aftenstund som lille Pige ude i Marken og legte med hendes Søskende. Så siger de til hverandre: »Sikke da et pænt Lam, der render.« De rendte efter det og vilde...
Ligeeld kaldes en blålig lue, som man har set lobe hen ad tagrygningen på huse, kort forinden der er indtruffet et dødsfald. Således så en smeds born paLogum hede en ligeeld på naboens hus, og kort efter døde datteren der i huset. Nis Callesen.
396 . A horte to bunk om natten på loftet, for vi spurgte, at Peder Tuesens enke og en gårdmandskone her i nærheden var død. A mente, det var varsel for begge disse to dødsfald. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.DS_02_H_00396
Der var én, som vilde vide nytårsaften, hvor mange der skulde dø i det næste år. Så skulde han sidde ved kirkegårdsporten, og der skulde da komme varsel for hvert dødsfald, nemlig en hvid skikkelse, der skulde komme og gå ind på kirkegården. Han skulde sidde under en harve og tie helt stille. Den ene korn efter den anden, og han talte en hel snes. Så kom...
da.etk.DS_02_H_00277
Jeg kjender en kone, som jeg véd kan kjende varsler, navnlig for dødsfald. Hun har mange gange forudsagt dødsfald i grandelaget, når hun har set varsel derfor, og det har al tid slået ti!. Hos sin gjenbo så hun en gang en ligkiste stå uden for på stendiget i et varsel. Hun sagde da til en mand, at der snart vilde sporges et lig der ovre fra. Dette var...
