Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Frær kirkegård blev i den sorte døds tid de døde begravede i den vestre del af kirkegården, som derfor er bøjere end den anden del. Forst i de sidste år er der nogen bleven begravet her. Frær kirketårn har en gang været tækket med rødmalede egeplanker. Der var pest her 1703. Kl. Gjerding.
Jeg har en gang hørt en pige sige, at den skik at ønske Gud velsigne stammede fra den sorte døds tid. Da kom pesten over folk med et nys, der skilte dem så hastig ved livet, at de ikke selv kunde få tid til at bede: »Gud velsigne mig.« A. E. Jakobsen, ørritslev.
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
På den sorte døds tid strandede et fremmed skib på vestsiden af Ty. Af mandskabet var de fleste døde, men nogle kom dog levende i land, der iblandt en biskop fra England, som trak sig tilbage for strandboerne, der nærmede sig, og i frastand lod dem forstå, at pesten bavde raset om bord på deres skib, samt at ban selv og de øvrige skibsfolk, der var komne...
Oven over bem. begravelse er en hvælvning i tårnet, hvorpå, da det der liggende sand og grus i begyndelsen af det seculo blev nedryddet, fandtes en gammel hel benrad af et dødt menneske neden under, som ingen vidste, hvorledes det didhen kunde være kommet. Beskrivelse af Vilslev 17«6.
da.etk.DS_04_0_01596
Skrås overfor Kristianshøj på den anden side af Dybdal ligger en kjæmpehøj, der kaldes Mettes høj. En pige ved navn Mette tjente der et sted i nærheden af højen, dengang jorden endnu hørte under Nebbegård. Hun fødte et barn i dølgsmål og lagde det i sin dragkisteskuffe. Derpå gik hun ud på herredsvejen efter Høl for at komme til Frederits. Imidlertid var...
Jokum Tolstrup kom uretfærdig til Håstrup. Han var skriver for herremanden på Kjærgårdsholm, og da han lå på dødslejet, skrev Jokum Tolstrup et skjøde på Håstrup og tvang den syge til at underskrive det. Det lød på, at Herren havde testamenteret J. T. gården Håstrup. Den gang han nu var bleven ejer af gården, blev han en boudeplager i høj grad, og kunde...
Da generalen på Lerkenfeldt var bleven dødelig syg, og præsten kom for at skulle berette ham, spurgte han straks: »Hvad koster et par øksne i dag, hr. pastor?« »Gud bevares, man skal ikke tænke på sådanne jordiske ting, når man er dødssyg, men på det himmelske.« Så siger generalen: »Man kan lige så vel hoppe derind som krybe derind, man skal jo derind...
IAlmind, Vejle amt, skal der i gamle dage have stået et slot. En gi. husmand fortæller: I min ungdom, da Almind nordre bakker endnu lå uopdyrkede, kunde man tydelig se, hvordan alleerne trappeformig, den ene over den anden, havde slynget sig omkring bakkerne fra osten for Kongensholm, hvor kongeborgen lå, til hen imod Dons mølle. Disse alleer var...
En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
Der var et sted på gården Balces mark, hvor der tit såes lys brænde om natten. En hæls, der tjente i Dake, tog sig en gang for at gå efter lyset, men sådant skal ske med ufravendte øjne, ellers bliver lyset borte. Der må derfor ingen dale eller andre fordybninger være imellem, så man skal tabe lyset af sigte. Men alt det vidste Thomas godt. Han gik efter...
