Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Biskop Fog var meget åndsfraværende. En dag skulde en række af børn døbes. Det første græd meget, og så siger han: Læg det barn om på maven. Da han nu vilde havesagt til hver enkelt: Er barnet hjemmedøbt, men var kommen til at sige det andet, blev ban ved hele rækken igjennem: Læg det barn om på maven. 'Morgenen efter at han havde haft bryllup,...
En sondag, da degnen vil gå op til Lerup kirke, går han ind i præstegården og siger: Hvis der nu kun kommer et par folk, så kan jeg vel komme tilbage og sige Dem det, for så er det vel ikke værd, De går derop. Det var nemlig ruskvejr den dag. Men præsten siger: Når der kommer folk, så holder vi min sandten tjeneste. Naja, degnen går, men der kommer...
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
Pastor Grønbech var så slem til at blive syg, når ban skulde ud at hjemmedobe børn, og så måtte degnen jo ud at besørge det. Så var der en meget snild gårdmand, der lovede, at han nok skulde komme om ved præsten ved lejlighed. Det træffer sig da, at hans datter får et barn, der skal hjemmedøbes, og så går han ind til degnen og siger: Ja, nu skal a nok...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
En dreng skulde døbes i Vester-Hassing kirke og hedde Kristen. Men præsten havde fået fat på, at det var en pige, og da han så spørger: Hvad skal barnet hedde? og konen siger Kristen, begynder han at gjøre indvendinger og siger: Nej, det var nok Kristine. Konen siger nej, det var Kristen, og da præsten endnu ikke vil tro hende, siger hun: Da ka...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Når der ved barselfærd ofres, må det nøje passes, at kristentojet ikke rører ved alteret, ti da vil barnet blive slem til at slide på sit tøj alle sine dage. Anton Andreassen.
Man vogte sig vel for at tysse det grædende barn ved at ryste det, den dag det er i kirke, da det så ikke kan få de klæder, det kan slide. H. Br.
Det første barn, en pige bærer i kirke, må være en dreng, ti ellers får hun ikke sin første kjæreste til ægte. C. P. Johansen.
da.etk.JAT_03_0_00843
Man skal kjøre raskmed døbebarnet, så bliver det altid rask. Sønderjylland.
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Visse dage anser man endnu som mere uheldige end andre. På en tirsdag eller torsdag f. eks. begynder man såre nødig noget vigtigt foretagende, ligesom det også er tilfældet, at næppe nogen af almuen vilde pa en tirsdag eller torsdag lade nogen begrave, og- kuns med stor modbydelighed og efter at have søgt mange adflugter underkaster mange dem det hud at...
Pastor Àby i Særslev lagde mærke til, at offeret svandt mere og mere. En dag han har fået sit pintseoffer, står han og piller lidt ved det og ser, at det er småt. Så tænker han: De skal dog have det at vide, for det kan ikke gå an at fortrædige en gammel mand på den måde. Så går han ned i korsdøren og siger: I (her nævnede han byernes navne i sognet),...
Imellem Finderup og Vedhoved var der to steder, som havde sådan grimme navne. Så kom der en ny mand til det ene af dem, og han var kjed af de navne. Han sender da bud efter sognefogden og et par mænd, de skulde komme og dobe stedet om. Nu skulde der jo efter vanlig skik drikkes en tønde godt øl, og når tønden var tom, skulde tappen lægges på bordet, og...
En lille pige skulde opkaldes efter to gamle folk: Lars og Trine, og så forlangte faderen af præsten, at han skulde døbe hende Latrine. Et barn, der var født 2den juledag, blev kaldt Ane Julie. a. P. Lauritsen.
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
da.etk.JAH_05_0_00604
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
