Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
I gammel tid havde bønderne kun dårligt redskabstøj og måtte hjælpe sig. som de bedst kunde. Hvis vognhjulcne havde beslag, var det kun med lose stumper af skinner. I en gård i Koldt var de ved at kjøre korn ind om køsteD. Så brækkede en fælg i det ene hjul. Ja<-, siger manden til høstfolk ^ne, nu er det snart meldmadsdag, nu kan I gå ind og spise...
Det skal helst v<ære dårligt vejr i dimmelugen, for ellers får vi det dårligt siden. Kr. Skovmand.
Regner det om majdag, sa skal man skj ære hovedet af kalvene, for så får vi en dårlig sommer. Maren Ronde.
Løverdag blid giver ugesvid' i dårligt vejr i næste uge). V. Bennike.
Man ma aldrig feje ud over dørtærskelen, men bukke sig og tage skarnet Ott, ellers Var man et dårligt ar. Jørg. 11.
da.etk.JAT_01_0_00289
Der var sådan misvækst i 1826, vi kaldte det her omkring det bitte år. 1 1837 da var det også dårligt. Der dode fjorten kreaturer i Boller af sult, seksten i Hvidstedgàrd, ti i Havreholm og ti i Tidemandsholm. De nænnede jo ikke at slagte dem. I den sidste gård klarede kreaturerne sig dog nogenlunde, så længe de kunde gå i heden, men da der blev lidt...
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
Pastor Asp i Lemp vilde gjærne tage imod gaver af konfirmanterne. Så var der en pige, som var meget dårlig begavet, og det kneb svært for hende. Da kommer faderen kjørende op ad præstegården med et helt læs fødevarer, og en hel slagtet gris lå allerøverst. 1 det samme kommer der en forbi, og han sagde helt spottende, idet han ser den: Skal den åsse hen...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Pastor Lund i Levring kaldtes Jødepræsten for hans udseendes skyld. De skyldte også for, at hans virkelige fader var en Jøde. Der er jo ikke langt imellem Levring og Hørup kirker og ikke langt at kjøre, men han sagde dog jævnlig i Hørup kirke, når han bekjendtgjorde forsteller sidsttjeneste: Men det er ikke sagt, jeg kan komme til bestemt tid, for vejen...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Den gamle pastor Hjort i Ørum var meget hidsig. En gang havde han lukket sig selv inde på et vist sted, og ingen i huset turde lukke ham ud, for de ventede dem en ordentlig overhaling for det. Endelig fik de bud efter den gamle lærer Sørensen, for ham turde han da vel ikke gjøre noget. Han kommer så og lukker op, men præsten farer ud og giver ham uden...
Pastor Moe på Harboore havde ingen familie, og så havde han et stykke gammel husholderske, som de altid kaldte Ma Rundsel. Han var fattig og arm, men havde jo da en præstekjole, og så tog hun hendes hosebånd og banclt om livet af ham for at holde den sammen Han red fra Harboøre til Engbjærg kirke. Det var en dårlig vej, og så red han hans hest i bløde i...
Pastor Buchholt x i Vestervelli?ig prækede om bespisningen af de 5000 mand og vilde gjore det rigtig begribeligt. Så sagde han: Ja, I skal nu ikke tro, det var ene fisk, de fik både sovs og kartofler til. En anden mand spurgte ham om, hvad han fejlede, han gik så dårlig. Jeg har podagra. Hwaal A, jeg er pojfodet! Lærer Bagger, Vellev.
En præst i Skjolde bad sådan for menigheden på prækestolen: Gud holde sin hånd over og bevare min kjære menighed: Skjolde, Møgelkjær og Bisholt indtil bækken. Så langt gik nemlig sognets grændser. Når vejret var altfor dårligt, holdt han ikke af at præke. Han kaldte da de forsamlede ned udenfor sit sovekammervindue og sagde: Hør, børnlille, i dag er...
I Asferg gik det rent dårlig med gudstjenesten, der kom næsten aldrig nogen i kirke. Når nu præst og degn kom med hinanden op til kirken og ingen fandt, gik de hjem og satte dem til at spille kort i præstegården. Så sad de den eftermiddag og fik dem en rigtig gemytlig l'hombre. Præsten hed Friis. R. S. Albech.
da.etk.JAH_06_0_00707
Præsten i L. på Mors var meget dårlig til at præke, og der kom kun få for at høre ham. Selv vilde han og helst være fri. En anden-juledag var der kun kommet 6 mandfolk, og så satte præsten sig ved dem ude i våbenhuset og snakkede en god tid, for han vilde helst have dem til at gå hjem igjen. Men endelig siger en gammel mand: Vi for wal te å end i æ...
Der var en degn, der takkede sådan, når de havde ofret til ham. Var det rigtig godt, sagde han: Tak for jer brilliant offer". Var det derimod mindre godt, sagde han: Tak for jert gode offer!" og var det dårligt, sagde han blot: Tak for jert offer". Md. Kirstine Andersen, Todbjærg.
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...