Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den pige, som glemmer at give lænkehunden æde, vil få prygl af sin mand. H. Nygård.
Når det regner på den dag, pigen skal have vasketøj ud til tørring, får hun en gal mand. A. H. Povlsen.
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
En gammel mund på Holmsland, der lied Morten Sø, var så vanskelig og vilde aldrig liave kage til jul. Hans kone Og nabokonen var så gode venner, der var nemlig to nabogårde og kun en sti imellem dem. Så siger Mortens kone til den anden lige før jul, om hun kunde ikke hjælpe hende at få lidt baget. Jo, send Morten herom, så skal a holde ham ved snak....
Dersom dejen vil ikke gå, som det kaldes, sæ skal man lægge et par bukser eller et forklæde derpå, så bliver det godt. J. B.
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
En prinds var en gang ude på en ridetur, og undervejs tabte hans hest en sko. Da den var ømfodet, måtte ban have -koen lagt under snarest mulig, og da han havde bort. at der i nærheden boede en smed, som var meget stærk, red han derhen, for selv havde han også gode kræfter, og ingen havde hidtil kunnet måle sig med ham. Da smeden nu havde skoen færdig,...
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Ole Damgård boede i Nørre-Sundby og havde været Ribe-kræmmer. Han havde en søn, der hed Niels Damgård og tjente Lassen på Rodslæt. En dag kom han ind til ham med en dårlig hånd og vilde have en seddel for at komme til doktoren, Lassen lønnede jo doktoren. Det var inde i en tømmerstue, han traf ham. Så siger Lassen: Jeg har hørt, at du er sådan en stærk...
Buchwald pa Gudumlund var oliers: en dygtig mand. og det er ham, der har gravet de mange kanaler. En gang kjorte han til Ålborg over Lusholms vase, og den var dårlig i gamle dage. Der kommer han til en gammel kone fra Klarupgård gods og får hende op at kjore. Blandt andet der så var på tale, spørger han også om, hvad hun syntes om husbond, lian fik ikke...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
Der var en kammerherre på Gram, der bestyrede hele godset. En gang skulde den gamle kromand i Tiset, Hans Kristensen, kjore med ham til Kibo, og de kjørte naturligvis g.jennem Endrupskov. Så siger kromanden til kammerherren: Hvad siger De nu om denher egn? Ja. det kunde han ikke sige noget om, den så jo noget dårlig ud. Ja, siger kromanden. de er så...
Folkene, der gjorde hove til Ulstrup, kom tit hjem om aftenen med den besked, at de skulde af sted anden dagen igjen. Konen skulde så til at vaske deres madpose, og det var ikke let at få den tør til om morgenen, så dårlige kakkelovne de havde at tørre ved. Dernæst skulde hun til at lave den mal til. de skulde have med, og forst så kunde hun komme i...
