Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hjemme i mit fødesogn, Kjelstrup, var en kone, som efter folks mening kunde hekse. En anden kone gik over en grøft og fik så et dårligt ben. Man troede så, at heksen havde lagt noget for hende. L. Andersen, Jelling.
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
Maren Iversdatter i Lovens var skyldt for at være en heks; hun gik både ved krykke og kjæp. En Nordmand, der gik og grøftede, sagde til hende st. Hans dag: »Ja, i aftes var moer ikke så dårlig, da kunde jeg ikke en gang følge jer i dandsen, og nu ligger I her.« »Dælen skulde gale i dig, dit spektakkel, du kan endda dandse.« Niels Josef, Risgårde.
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
I Vejrum hændte det sig, at nogle skytter, der havde hunde med dem, var efter en hare, og den kom smuttende ind ad et rendehul i et hus. Så vilde de ind og se, og da lå konen i sengen og var bleven så forbidt af hundene. Hun hed Ha Lydersder og blev ved at være dårlig alle hendes dage. Mariane Jensd., Hjerm.
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
Sognefogedkonen i Holmstrup, Jyderup, tog en dag et lommetørklæde op på gaden, men samme dag blev hun syg og dårlig i hovedet.
da.etk.DS_07_0_01306
Der var en kone i Slimminge, Gjørslev sogn, der gik om og tiggede, kun levede dårlig med sin mand og kavde en sygdom, som helt havde taget overhånd. Hun var udslået over hele kroppen, og når én bollen var lægt, brød en anden op. Det havde hun fået på følgende måde. Eu nabomand havde sådant uheld med kreaturer og tog så til en klog mand, der boede i byen....
I Skyum boede i nærheden af skolen en mand, hvis kone kunde hekse. Huu var bleven vred på sin tjenestepige, der skulde vogte kreaturerne og nok en gang havde jaget for stærkt efter fårene, eller hvad det var. Konen gravede nu noget troldtøj ned et sted, hvor huu vidste, at pigen skulde komme over, men hendes egen datter gik forst over stedet og blev...
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
Jeg kjender en pige, hun bor nu i Himlingøje, hun tog et hønnekeæg, hvor hun tjente, og puttede i lommen på drengen, uden at han vidste det, en dag han skulde til kirke. Han bor nu i Valby på Amager. Da han kom ind i kirken, begyndte han først at trykke sig, men til sidst begyndte han at hyle og skrige, indtil præsten fik ham op og om, jeg tror, bag...
Ane Husted her oppe kunde også trolde og skabe sig om til en hare. Hun gik om nætterne på folks mark og i deres stald og deres køkken. Men til sidst fik hun hendes bane ved det. De skød på hende mange gange, men det bed ikke på. Til sidst blev haren skudt lak i det ene bagben, og så var Ane Husted bleven dårlig i det ene ben og lå længe, inden hun døde....
For ringorme bruger man med pegefingeren at beskrive kredse omkring det dårlige sted, mens man siger: Ringe, ringe avet om. Derpå lader man fingeren gå rundt til den modsatte side og siger: Avet, avet ringe om. Dette gjentages tre gange. Th. L.
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
I Kjøge-Haslrup tjente en karl i gårde sammen med et gammelt kvindemenneske, som man holdt for at være en heks. En gang så karlen hende gå ind i stalden, og da han keg lidt efter det, så han, at hun stod og puslede med en kalv inde i en af båsene. Omsider gik hun ud igjen, også vilde karlen dog se, hvad hun havde gjort ved kalven, om hun måske havde...
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
For vred. En skal stryge med begge hænder ned ad det dårlige sted, trække hænderne ledig op og stryge igjen og sige: Jesus op ad bjærget drog, hans højre fod fik han vrej, han ned til den signede jord tog, send ham ben til ben, kjød til kjød, sen' til sen', læg til lav' ligesom før var. I Jesu navn. Amen. Læses tre gange. Kirsten Marie Pedersdatter,...
Vorherre og st. Peder de gik på vejen den brede og signet sen' i sen' og brusk i brusk i et sted, som det var før I navnet G. F. o. s. v. Amen. Denne formular gjentages tre gange, og iraens stryges der med hænderne ned ad på det dårlige sted. Araen tilføjes kun til slutningen tredje gang. T. Kristensen.
I Povlstrup hede boede en mand, der kaldtes den lange Sadelmager. Han havde en datter, der havde fået en dårlig hofte, og skreg så gruelig både dag og nat. Lægerne vilde have hende på sygehuset, men manden var fattig og kuude ikke evne det. Så kom han ind til mig en dag cg bad mig skrive ned til Per Damborg i Pold om at komme derop. Han kom et par dage...
Når en ko er nybær, skal det onde malkes af den. De tre første gauge man malker den, siger man, for hver gang man trækker til i patten: Omme 1, omme 2.... omme 9 og derpå omme 8 . .. . omme 0. (Altså tilbage igjeu). Når det er gjentaget med det andet bold patter, alt stiltierde, er æ omme borte, og patterne bliver ikke dårlige. Jorg. h.
