Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: Hvo véd hvor nær mig er min ende. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her. Noj, siger han, alle døre står åbne for mig. ...
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
Pastor Gøitsche i Haderup holdt en forsamling i Feldborg skole, og han talte om Johannes-dåben og hans prædiken om omvendelse. Til slutning vilde ban have den nye salmebog indført, da den passede bedre til det, han talte om, end den salmebog, do nu havde. Efter modet kom Jens Kusk hen til mig og sagde: Hor, bitte degn. du kommer til at skaffe mig sådan...
Hans det er mit navn, i dåben er det mig givet, i livsens bog indskrevet, rig er jeg ikke, men syndig er jeg vist, ingen véd min lykke uden Jesum Krist. H. C. Brøns. Tankeseddel.
Mads Tællepind boede i Visby i Kineserlandet. De fik mange børn, og så syntes han ikke. det kunde betale sig at holde barnedåb over en enkelt, hvorfor han gjemte dem op, til han havde en tre st}7kker. De havde i forvejen givet dem navne, for at de kunde kjende dem fra hverandre. Da de børn så skulde dobes, var det ældste så stort, at de måtte have en...
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
En gammel fattig mand, der hed Lavst Lensmand, skyldte etatsråden for at være fader til et barn. Det kom ham for øre, og han sendte så bud efter ham. Lavst blev nu helt elendig og gik så til Nysum, der boede på Kvistrap i Gimsing, for at få et godt råd af ham. Han sagde: ?~Du skal sige, at han er jo ikke alene fader, men også gudfader til barnet, da han...
Søren i Skjørping kom op til præsten med et barn og skulde have døbt. Det plejede nu at ske hvert år, og præstekonen holdt dem da gjærne over dåben. Sådan skulde det nu også være denne gang. Da det hele nu var ordnet der inde, så siger præsten: Men hvor har I barnet, Søren. A lagde ham tide i gangen. Fruen gik da ud og vilde hente barnet, men der...
Før dåben blev her i Varnæs sungen et vers, og mens der ofredes, også et vers i Ægidius's salmebog. Dobtes to børn, stod drengen på højre side, og var børnene af lige kjøn, stod det ældste til højre. Barnet og fadderne kom ind i kirken midt under prækenen. Ved barselkoners kirkegang måtte alle koner, som havde deltaget i barselgildet, mode i barselhuset...
En kone skulde bære et barn over dåben her i Sejling kirke, men havde drukket vel meget gammelt øl, inden hun kom der, så det var gået hende til hovedet. Nu havde barnets forældre i forvejen en søn, der hed Jens, og så tænkte hun på det og sagde for præsten, at barnet skulde hedde Jens, og det blev sådan døbt. Se nu havde de to Jenser. Nogle år efter...
Når et barn er født, skal det altid straks lægges i sædeløben, som er bleven tagen ind i stuen netop til det brug, og i de forste dage skal det ligge der. Derefter kommer det så til at ligge i vuggen. Den, der bærer et barn til dåben, skal passe på, at lade solen skinne på det, så bliver det kjønt, og hvis hun passer på, når præsten læser, at læse det...
Man må ikke opkalde børn efter folk, der bar taget sig af dage ved hængning; de vil blive dårlige og ulykkelige mennesker. Chr. Weiss.
Når kvinden kommer hjem fra dåben med barnet, skal hun sætte sig med det for overste bordende og bryde noget brod over dets hoved, det skal give barnet lykke og lyst til at stnebe efter høje ting. J. B.
Når kristentojet kommer til at røre ved alteret eller barnet ved messeklæderne, kommer de til at slide meget tøj. Verst. Mette Marie Hausdatter.
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Et barn må ikke komme af sine dåbsklæder, inden det har sovet, for så taber det noget af velsignelsen. l. Fred.
Når et barn har været i kirke, og det trækkes af kristenkbæderne, skal disse hænges op, ellers vil barnet ikke vokse. P. K. Jensen.
Når et barn er blevet døbt, skal det have sin første søvn derefter i kristenvåret o: en lang, smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå er syet et kors af sølvbrokade, så at enhver af de to striber nåer fra det ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser, dertil horer en hue af samme stof, også smykket med sølv- eller guldbrokade. Nik. Chr.
Når gudmoderen går ned med barnet efter dåben, skal hun, hvis det er en pige, vende sig til kvindesiden, og er det en dreng, så til mandfolkene, ellers skal de, når de bliver voksne, komme til at holde meget af det andet kjøn. Skoleinspektor Miiller, N.-Sundby.
Gudmoderen skal lade barnet røre ved præstens kjole, imens hun bliver tilspurgt. Det er sket ved mig og alle mine soskende. Yi er alle hjemmedøbte, og faster, der holdt os over dåben, sagde: I kan takke mig for, at I er så lærenemme. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00855
