Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Over-Mikkel var sådan en vældig jæger og havde sådan en god hund. Han red på jagt ovre i Nygård skor og andre steder efter mårer. Han bandt hesten, mens han gik omkring, og jævnlig kom han hjem med et godt bytte af mårer. En gang ovre ved Ravn so skød han en ræv, en ørn og en gjedde på ét skud. i Ornen var slået ned og havde taget en gjedde, men havde...
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
De havde et marked i Lerups sogn, de kaldte Lenips marked, nu kaldes det Skræm marked. Det holdtes forhen i 8 dage, og på det sted foregik der mange ting. Bønderne brændte selv brændevin den gang, og før markedet skyndte de dem at brænde for at få dygtig med til markedet, og det foranledigede ofte, at mange glemte at komme hjem om natten, og den største...
Hav a om sommeren tjente som hjordedreng i den gård i Kolind, skulde a derhen nogle dage før jul og hjælpe dem at ryste hø og halm til kreaturerne. De havde skarpe jorder og avlede megen rug og hvede, men desuden var der en betydelig hoavl, vist et par hundrede læs, og hovederne fik da ikke andet foder end rughalm og hø sammenrystet. Så skulde a spise...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
Om pintsen havde de mejjbog på torvet her i Ry. Hver pige kom med en krands og hængte op i den. Denne bøg var taget i skoven og så gravet ned der på pladsen. Så fik de gajelammene delt ud. Gadebassierne skulde bytte dem, og gildet endte med dands om træet. Ry-
De store drenge byttede gadelam ud Voldborg aften. De stod i en port eller i et træ og hvællede: Hæjj, gammel kjælling, se blus, det er for [Peder] og for [Sidsel] . . . og det skal holdes, og det skal knoldes, og det skal aldrig forglemmes. Niels Kristensen. Tørring.
Voldborg aften, når de var ude at brænde gåjild, skulde de have byttet gajelam. Men det blev holdt hemmelig fra Voldborg aften til pintseaften. Navnene på karl og pige, der skulde have hinanden, blev skrevet op på en seddel, og den plakat blev så slået op pintseaften på døren af den gård, hvor gildet holdtes. Det var på et halvt ark papir, og så kunde...
De byttede gadelam ud om majaften, når de brændte blus. De høje, hvorpå det gik for sig, kaldtes gadelams-høje. Nytårsgaverne uddeltes i den første legestue i det nye år, helst nytårsdag om aftenen, når det kunde byde sig, og de unge kunde få plads et sted til dandsen. Den aften gav pigen en kløven kovring til karlen, skulde de gå i besøg til hinanden....
Voldborg aften, mens blusset brændte, blev der løftet tre gadebasser. Der blev stukket en stiv stang ind imellem vedkommendes ben, og så blev han løftet op af to andre karle. De skulde vel have stangen op på skuldrene, men det kneb jo, når han var tung og kraftig, og så var det også nok, at han blev hævet fra jorden. Efter at blusset var brændt ud, gav...
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
Der var to gadebasser, der blev loftet op i en legestue om efteråret, og så blev der også løftet to piger, der skulde være gådinder. Gadebasserne stod for at bestille legestue og musikantere og holde regnskab over udgifterne. Men gådinderne havde ikke med andet at gjere end at bytte nytårsgaverne ud om julen og så stå for en pigelegestue, som vi havde i...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Levetzau på Restrup vilde anlægge en gård på nogle hedelodder ved Hornum Trant, og den skulde være en hovedgård og kaldes Hornumgård, og Hornum og Estrup skulde gjore hove til den, og tienderne fra de byer skulde også lægges til den. Han fik også en del af gården opbygget. Men da stod der en termin ham for, og han skulde over til Kjøbenhavn at klare den....
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
da.etk.JAH_02_0_00056
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
Da markerne her i Balle blev udskiftede, var der et stykke jord, som lå lidt særskilt, og ikke kom med i skiftet. Når nu hver mand skulde have lidt af det, kunde der blive en lille kort stump til ham på sådan omtrent en skjæppe land. Så var der en enke, som tykte, at hun var bleven forurettet ved skiftet, hun bad mændene, om hun måtte ikke få det stykke...
