Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Der boede er herremand på Isgård, som førte et meget gemytligt liv og morede sig med sine venner. Så var der en røgter på gården, som hed Greve-Niels, og han gik for at være noget halvtosset, men var et forslagent hoved. En aften herremanden og hans venner sad og drak øg var fulde, var der én af dem, der foreslog, at der skulde sendes bud efter...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
Kjærsgård havde eng lige ude ved havet, men bønderne havde engstykker indenfor. Så vilde herremanden have dem til at bytte mel sig, og da de ikke vilde, fordi engen der yderst altid forringedes ved havslaget, gik det til rettergang. Da dommen var falden, og den gik bønderne imod, sagde en af dem, som hed Niels Engesen, til Niels Gundesen, der den gang...
Efter kvægpesten var der ikke uden et hoved igjen i Sønder - Vrå, og det var i Bundgård. En mand fra Borup havde en kviekalv igjen, og da hovedet i Bundgård var en stud. sa byttede de, for tit denher mand kunde få et hunhflved til tillæg. Anders Sørensen, Linderup.
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
En præst i Staby var så forfalden. Han kjorte fra kirken og til Uglkjær og kunde sidde der hele ugen og spille kort. Men de kunde ikke sætte ham af, for han var så dygtig til at præke. Det var ham, de stjal præstegården fra. Forst byttede de køerne om med nogle kalve, og siden byttede de dem imellem sig. Hans kone var også forfalden. Peder Christensen....
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Min broder gik i skole til lærer Toft i Lindum. Han kunde ikke uden to lektier, og dem byttede han, så han læste én af dem hveranden dag, og det blev han ved med, til han skulde gå til præst, så måtte fyren til at lære noget mere, og så læste han både nætter og dage. Degnen vidste ikke bedre, end at han kunde hans lektie så meget godt hver dag, og han...
Nogle folk, der vilde til Bække marked, var om morgenen inde hos Kjeld Langkjær i hans kjøbmandsbutik, og fik nogle penge byttede. Da lagde de mærke til, hvor han havde pengeskuffen. På tilbagevejen fra markedet, hen sidst på natten, kom de atter ind og forlangte, at han skulde udlevere dem hans penge. De gjennempryglede konen i et bundt båndjærn, men...
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
da.etk.JAH_06_0_00147
I denne her stue, hvor vi nu sidder, var en gang nogle kjæltringer forsamlede, og Pludder-Mads og Sold-Andreas skulde bytte koner. Pludder-Madses kone var den yngste, og derfor skulde han give en pægl brændevin i bytte. Han pluddersnakkede, men kunde alligevel snakke kvindfolkene for, så han hk dem til at folge med sig. Han byttede tit med dem og nogle...
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
I Øster-Padhede tjente en mand, der hed Jep Bilde, og han var bleven gode venner med en pige i gården. Hans kone var en dag gået op til ham med nogle klæder, hun havde gjort i stand. Han var led ved hende, og da hun gik tilbage, fulgte han med og slog hende ihjel ude på marken ved Bytter gangen. Dernæst tog han et hvidt og, som stod på marken, og lagde...
I Nørre-Omme levede en gang tre røvere, to mænd og en kvinde, i en lille hytte oppe i Knorrebjcvrg bakker; nogle mente de hørte til natmændsfolkene, men man vidste ikke ret, hvad det var for noget pak; de ernærede sig mest ved at stjæle og plyndre. En dag var en kjøbmand i Nørre-Omme i Holstebro at besøge en slægtning, og det blev noget silde, inden han...
Søren Kjeldsen fra Lem var en rigtig mestertyv. Han gik hen til mølleren og kjøbte en tønde havre, og så strøede han havren runden omkring i gården og bildte ham ind, at der skulde komme en drift svin til ham. Så gik han ud og ind og keg efter svinene, men der kom jo ingen. Det var nu i møllerens gård, dether gik for sig, og svinene skulde komme og ligge...
