Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Øster-Hassing bymark var indhegnet med groft og stort dige. Der var led både osten og vesten for byen. Nogle af de diger, der findes sønden om Gandrup og Vester-Hassing, var kastede op for fjorden, og de har været meget store. De går lige så godt imellem byerne som ved byerne, og bliver ved helt vest til Stade. Derfra er ikke diger længere vest på, for...
Et par mænd havde været inde i Fuldbro mølle, og der var de komne til en tredje. Så blev de skjelagtige, og enden på det blev, at de to slog den tredje ihjel og hængte ham ude i en lavning i noget tykt eliekrat lige over for min faders mark på Hem bymark. Så fandtes han. Det var, ligesom han hængte på en stol. Dernæst hentede de Vissing præst, men de...
Nord og øst for Engesvang ligger på marken nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Kragelund sogn, hvori Engesvang ligger, har forhen været rig pa skov, ja, har været næsten skov til hobe, der er forsvunden i en forholdsvissen tid. Dette bekræftes ved mundtlige meddelelser fra gamle mænd. hvis fædre har været bosiddende i sognet. Disse store skove har været...
I hver by havde man forhen en gammel hest, som hed byøget, det vår fælles for alle, og enhver havde lov til at bruge det. Når det så var blevet benyttet, blev det jaget hen på den fælles bymark, og der gik det, indtil sa en anden kom Og brugte det. J. Jensen, Refshalegard.
En Mand på Donneruplund måtte få så meget Jord, som han kunde inddige, medens Præsten prækede i Give Kirke. Han red så fulgt af et Par Svin (eller Hunde), og de rodede så et Dige op, og Beboerne i Sognet måtte da snarest sende Bud til Præsten om at slutte af, for at Herremanden ikke skulde tage al Give Bymark.
Bindeballe By har først ligget i Bindeballe Sande ved et Hul, som kaldes Bundløs, og som er der endnu. Så måtte de flytte østerpå, for det Sandflugten blev for hård ved dem, til det Sted, der kaldes Gårdsled. Det er østenfor, og der findes endnu to Voldsteder. Så måtte de igjen flytte øster på op i Skoven, og der ligger Byen endnu. Den tunge Jord der...
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
Si. Knuds-Stenen ligger på Assenbølle Bymark i Nærheden af Assenbølle Mølle og midt i en Mands Mark. Den har Kong Knud hvilet på, da han flygtede fra Jylland til Odense og der blev slået ihjel. Man vidste i lang Tid ikke, hvor Stenen var, men det var ikke så mærkeligt, for den gamle Vej, som den naturligvis har ligget ved Siden af, er bleven flyttet. Den...
Der siges, at denne Kjeld Runsk skulde gået og ledt efter sin Øg, og i det han ledte efter dem, kom han til en Høj og sad og hvilte sig. Som han sidder på Højen, hører han, at der begyndtes at snakke og tale inden udi Højen, og han hører, at de lægger Råd om hannem; én af dem siger at ville være en Koldesyge og fare ind i Kjeld Runsk i en Skefuld Grød og...
På forne Bymark (Valsø) er en Lund, kaldet Tules Lund. Og siges at have sit Navn af en Mand Tule, som skulde haft Lejerskab med en Bjærgfrue. Og der han omsider fortrød Gjerningen, begjærede han fra hende at erlediges. Hvilket da skede med sådan Vilkår, dersom han kunde så en Slags Sæd, som aldrig skulde høstes. Såede derfore en stor Egelund eller Skov,...
På Donncnqrfuiid (Give sogn) boede, der en gang en mand, som var kommen overens med bymændene i Give om, at så meget af Give bymark, som han kunde lå omgjærdet med et dige i den tid, præsten stod på prækestolen, skulde fremtidig høre hans gård til. flan satte sig så på sin hest og red ud på marken, og i det øjeblik præsten begyndte sin præken, begyndte...
På Tyrrestrup, halvanden mil øst for Horsens, boede en mand, som hed Per Ebbesen, og han slog sin svigerfader ihjel, som ejede Torupvolde. Det gjorde han, fordi svigerfaderen bebrejdede ham, at han havde revet atten kirker ned, og det skete eu hellig nytårsaften. Blandt disse kirker var As kirke, og der er for resten spor af kirkegården endnu. Af disse...
Et sagn mælder, at en landmåler, som har udført falske opmålinger, går igjen på Drammelstrup bymark, snart raslende og slæbende med kjæden, snart stille spaserende. En gang en nulevende gårdmand i byen med samt sin fætter gik derude på markerne, sér da også førstnævnte landmåleren spasere lige over imod Noruplund skov. Fætteren kunde rigtig nok ikke få...
På Sødinge bymark er der en mark, som kaldes Skjels krog, og der er det ofte sket, at folk er farne vild. En gangsti mellem to byer fører derover, og folk er bleven så forvildede, at de ikke véd, enten de skal frem eller tilbage. Somme går i marken til den lyse dag, og andre går over grøfter og gjærder langt bort til en anden kant. Store Rasmus Larsen...
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 17781817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
Der var en sysselkonge, som boede på Djønnces, en bitte halvø i Hjulso, der er så at kalde holt indflødt. Det er på Laven bymark og horer nu til Laven Hovgård. Så kom fjenderne fra Skanderborg, og da denne her konge mærkede det, tog han hans hest og red efter at ville til Silkeborg til ham der. Hau red nu gjennem en eng, der horer fil Hårup, og da han...
På Vejen bymark står en kjedel med en stor sum penge i, man siger 18000 rdl., men det er læderpenge med sølvnagler igjennem. Ingen har hidtil kunnet finde dem, uagtet man har haft gamle skrifter for, at den står ved Ris-eng. En gammel kone, der døde for en snes år siden, har fortalt, at da hun en gang vogtede kvæg der og rodede med "in hyrdekjæp i...
På Sødinge bymark i nærheden af Ringe ligger Glude mose, og i den er en stor dam, som kaldes Gludehul, der skal være bundløst. Her er en gård sunken o. s. v. For mange år siden vilde Sødinge bymænd prøve at måle dybden af hullet. De gik da en vinterdag der ud og bandt alle deres bagreb sammen med et plovjærn i enden. Det gik lige så dybt i det hul, de...
På Nørre-Snede bymark er st. Knuds kilde, om hvilken fortælles dette ejendommelige, at børn bliver ved dens vand ganske befriede fra udslæt. Resen VI, 603.
På Skjørping bymark, Sydsjælland, nord for byen og tæt ved vejen, som går ad Slagelse til, står et trækors, om hvis oprindelse der går to sagn. Det ene beretter, at en fornem frue her en gang skal have født et barn og betalt manden, på hvis lod vejen går, og hvor korset nu står, en vis sum for at oprejse et sådant. Det andet mere almindelige sagn er, at...
da.etk.DS_03_0_01041
